27 Da han beredte himmelen, var jeg der;+ da han forordnede en kreds på dybets flade,+

22 Det er Ham der bor over jordens kreds+ — dens beboere er som græshopper — Ham der spænder himmelen ud som et tyndt flor, som breder den ud som et telt til at bo i,+

22 ’Frygter I da ikke mig,’+ lyder Jehovas udsagn, ’eller pines på grund af mig,+ som har sat sandet som grænse for havet — en varig forordning det ikke kan overskride? Skønt dets bølger oprøres, kan de dog ikke få overtaget; og [selv om] de bruste, kunne de ikke overskride den.+