Job

 2 „Hvor har du dog hjulpet den kraftesløse,

frelst den arm som er uden styrke!+

 3 Hvor har du dog rådet den uvise+

og lært de mange praktisk visdom!

 4 For hvem har du fremført [dine] ord,

og hvis ånde* er udgået fra dig?

 5 De livløse* bæver

under vandene og deres beboere.+

 6 Sheʹol ligger nøgen foran ham,+

og Ødelæggelsen* har intet at dække sig med.

 7 Han udspænder norden over det tomme,+

hænger jorden på intet,

 8 indsvøber vandene i sine skyer+

så skymasserne ikke brister under dem,

 9 omslutter forsiden af sin trone*

ved at brede sine skymasser ud* over den.+

10 Han har tegnet en kreds på vandenes flade+

dér hvor lyset ender i mørke.

11 Himmelens søjler bæver

og forbløffes over hans revsende tale.

12 Ved sin magt har han bragt havet i oprør,+

og ved sin forstand har han sønderslået+ Raʹhab.*+

13 Med sin blæst* har han fejet himmelen blank;+

hans hånd har gennemboret den glidende slange.+

14 Se, dette er [kun] omridset af hans veje,+

og hvad andet end en hvisken af noget høres om ham!

Hvem forstår så hans vældige torden?“+