Til dirigenten. En sang med musikledsagelse; af David.
41 +
på ulykkens dag bringer Jehova ham i sikkerhed.+
2 Jehova vil vogte ham og bevare ham i live.+
Han vil blive prist lykkelig på jorden;+
og du overgiver ham ikke til hans fjenders sjæl.+
3 Jehova vil styrke ham på sygelejet;+
hele hans seng vil du forvandle under hans sygdom.+
4 Jeg har sagt: „Jehova, vis mig din gunst.+
Helbred min sjæl, for jeg har syndet mod dig.“+
5 Mine fjender siger noget ondt om mig:+
„Hvornår vil han dø og hans navn gå til grunde?“
6 Og hvis en er kommet for at se [til mig], er det usandhed hans hjerte taler;+
han samler på ondskab;
han går ud; udenfor taler han [om det].+
7 Forenede mod mig hvisker de sammen, alle der hader mig;+
de udtænker noget mod mig som er til ulykke for mig:+
8 „Noget slemt er udgydt over ham;+
nu da han har lagt sig, rejser han sig ikke igen.“+
9 Også manden jeg havde fred med, som jeg stolede på,+
som spiste mit brød,+ har løftet hælen imod mig.+
10 Men du, Jehova, vis mig din gunst og rejs mig op,+
så jeg kan gengælde dem.+
11 På dette ved jeg at du har fundet behag i mig:
at min fjende ikke råber triumferende over mig.+
12 Men mig har du holdt oppe — på grund af min uangribelighed+
— og du stiller mig for dit ansigt til fjerne tider.+
13 Velsignet være Jehova, Israels Gud,+
fra en fjern fortid til en fjern fremtid.+
Amen og amen.+