18 Så sagde kongen til Doʹeg:+ „Træd du frem og stød præsterne ned!“ Da trådte edomitten+ Doʹeg frem og stødte egenhændigt præsterne ned og lod på den dag femogfirs mænd som bar linned* efod+ dø.+

29 Det blev da meddelt kong Salomon: „Joʹab er flygtet til Jehovas telt, og dér er han ved siden af alteret.“ Da sendte Salomon Benaʹja, Joʹjadas søn, af sted, idet han sagde: „Gå hen og stød ham ned.“+

12 En konges flammende vrede er som en ungløves knurren,+ men hans velvilje er som dug på planter.+

2 Den skræk en konge indgyder, er som en ungløves knurren.+ Den der pådrager sig hans heftige vrede, synder mod sin sjæl.+

13 Da sagde Nebukadneʹzar i raseri og forbitrelse+ at man skulle hente Sjaʹdrak, Meʹsjak og Aʹbed-Neʹgo.+ Man hentede så disse mænd til kongen.