Esajas

1 Esajas’,*+ Aʹmoz’* søns, syn,+ som han så angående Juda og Jerusalem i de dage da Uzziʹja,*+ Joʹtam,*+ Aʹkaz*+ [og] Ezekiʹas*+ var konger i Juda:+

2 Hør,+ I himle, og lyt, du jord, for Jehova har talt: „Sønner har jeg opfødt og opdraget,+ men de har gjort oprør* mod mig.+ 3 En okse kender sin køber, og et æsel sin ejers* krybbe; Israel, derimod, kender intet,+ mit eget folk opfører sig ikke forstandigt.“+

4 Ve den syndige nation,+ folket belæsset med brøde, et afkom der handler ondt,+ sønner der handler ødelæggende!+ De har forladt Jehova,+ de har handlet respektløst over for Israels Hellige,+ de har vendt ryggen til.+ 5 Hvor vil I yderligere have slag,+ siden I føjer mere genstridighed til?+ Hele hovedet er sygt, og hele hjertet er sløjt.+ 6 Fra fodsål og til hoved er der intet helt sted på det.+ Sår og mærker og friske striber — de er ikke blevet trykket ud eller forbundet, og der er ikke lindret med olie.+ 7 Jeres land er lagt øde,+ jeres byer er brændt med ild;+ jeres agerjord — lige foran jer er fremmede+ ved at fortære den,+ og ødelæggelsen er som en omstyrtning [foretaget] af fremmede.+ 8 Og Zions datter+ er levnet som en hytte i en vingård, som et vagtskur i en agurkemark, som en indesluttet by.+ 9 Hvis ikke Hærstyrkers Jehova havde levnet os nogle få overlevende,+ var vi blevet* som Soʹdoma, havde vi lignet Gomorʹra.+

10 Hør Jehovas ord,+ I Soʹdoma-førere.+ Lyt til vor Guds lov, I Gomorʹra-folk. 11 „Hvad gavner jeres mange slagtofre mig?“ siger Jehova. „Jeg har fået nok af vædderbrændofre+ og fedekvægs fedt;+ og i blod+ af tyre og vædderlam og bukke+ har jeg ikke fundet behag.+ 12 Når I kommer ind for at se mit ansigt,+ hvem har da krævet dette af jeres hånd, at nedtræde mine forgårde?+ 13 I skal ikke komme med flere værdiløse kornofre.+ Røgelse — det er en vederstyggelighed for mig.+ Nymåne+ og sabbat,+ indkaldelse til stævne*+ — jeg kan ikke fordrage [påkaldelse af] onde magter*+ sammen med højtidsstævne. 14 Jeres nymåner og jeres festtider hader min sjæl.+ De er blevet en belastning for mig;+ jeg er blevet træt af at bære [dem].+ 15 Og når I breder jeres håndflader ud,+ skjuler jeg mine øjne for jer.+ Selv om I beder mange bønner,+ hører jeg ikke efter;+ jeres hænder er fulde af udgydt blod.*+ 16 Vask jer;+ rens jer;+ fjern jeres onde handlinger fra mine øjne;+ hold op med at handle ondt.+ 17 Lær at gøre godt;+ søg efter ret;+ tilrettevis undertrykkeren;+ fæld retfærdig dom for den faderløse;+ før enkens sag.“+

18 „Kom nu her, og lad os få afgjort sagerne imellem os,“ siger Jehova.+ „Om så jeres synder skulle være som skarlagen,* vil de blive gjort hvide som sne;+ om så de skulle være røde som højrødt klæde, vil de blive som uld. 19 Hvis I er villige og hører efter, vil I komme til at æde det gode i landet.*+ 20 Men hvis I vægrer+ jer og er opsætsige, vil I blive opædt af sværdet; for Jehovas mund har talt.“+

21 Hvor er den trofaste stad*+ dog blevet utugtig!+ Den var fuld af ret;*+ retfærdigheden havde til huse i den,+ men nu [er det] mordere.+ 22 Dit* sølv er blevet til afskummede slagger.+ Dit hvedeøl* er fortyndet med vand.+ 23 Dine fyrster er genstridige og partnere med tyve.+ Hver eneste elsker bestikkelse+ og løber efter gaver.+ En faderløs fælder de ikke retfærdig dom for; og en enkes sag når ikke frem til dem.+

24 Derfor lyder udsagnet fra den [sande] Herre,* Hærstyrkers Jehova, Israels Mægtige:+ „Ha! Jeg befrier mig for mine modstandere, og jeg vil hævne+ mig på mine fjender.+ 25 Og jeg vil igen lade min hånd komme over* dig,* og jeg smelter dine afskummede slagger bort som med lud, og jeg vil fjerne alle dine affaldsprodukter.+ 26 Og jeg vil igen give dig dommere som tidligere, og rådgivere som førhen.+ Derefter skal du kaldes Retfærdighedens By, Den Trofaste Stad.+ 27 Med ret* skal Zion løskøbes,+ og med retfærdighed de af hendes [børn] der vender om.+ 28 Men sammenbrud for oprørere og for syndere skal komme samtidig,+ og de der forlader Jehova skal møde deres endeligt.+ 29 For de vil blive skamfulde over de vældige træer som I begærede,+ og I vil blive beskæmmede over haverne som I valgte.+ 30 For I skal blive som et stort træ hvis løv er ved at visne,+ og som en have der ikke har vand. 31 Og den kraftfulde skal blive til blår,+ og hans værk til en gnist; og de skal begge gå op i flammer samtidig, og der er ingen til at slukke [ilden].“+