Esajas
7 Men i de dage da Aʹkaz,+ en søn af Joʹtam, en søn af Uzziʹja, var konge i Juda, drog Reʹzin,+ Aʹrams konge — og Peʹka,+ Remalʹjas* søn, Israels konge — op til Jerusalem for at føre krig imod det, men han* var ikke i stand til at kæmpe imod det.+ 2 Da blev det meddelt Davids hus og sagt: „Aʹram har støttet sig* til Eʹfraim.“+
Og hans hjerte og hans folks hjerte kom til at bæve som skovens træer bæver for vinden.*+
3 Da sagde Jehova til Esajas: „Gå nu ud for at møde Aʹkaz, du og din søn Sjearjaʹsjub,*+ for enden af den øvre dams vandledning+ ved landevejen til vaskerimandens mark.+ 4 Og sig til ham: ’Giv agt på dig selv og forhold dig rolig.+ Du skal ikke være bange, og lad heller ikke dit hjerte være forsagt+ på grund af disse to rygende brændestumper, på grund af Reʹzins og Aʹrams og Remalʹjas søns+ glødende vrede, 5 fordi Aʹram [sammen med] Eʹfraim og Remalʹjas søn har lagt ondt råd op imod dig og sagt: 6 „Lad os drage op mod Juda og rive det i stykker og bemægtige os det ved at bryde igennem; og lad os sætte en anden konge til at regere i dets midte, Taʹbeals søn.“+
7 Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Det vil ikke stå fast og det vil ikke finde sted.+ 8 For Aʹrams hoved er Damaskus, og Damaskus’ hoved er Reʹzin; og inden femogtres år vil Eʹfraim blive knust så det ikke mere er et folk.+ 9 Og Eʹfraims hoved er Samaʹria,+ og Samaʹrias hoved er Remalʹjas søn.+ Hvis ikke I har tro, kan I ikke holde stand.“’“+
10 Da talte Jehova igen til Aʹkaz og sagde: 11 „Spørg om du må få et tegn fra Jehova din Gud;+ gør det dybt som Sheʹol* eller gør det højt som det høje oventil.“ 12 Men dertil sagde Aʹkaz: „Jeg vil ikke spørge, og jeg vil ikke sætte Jehova på prøve.“
13 Så sagde han: „Hør nu efter, Davids hus. Er det ikke nok for jer at trætte mennesker, siden I også vil trætte min Gud?+ 14 Derfor vil Jehova* selv give jer et tegn: Se, den unge pige*+ skal blive gravid,+ og hun føder en søn,+ og hun skal give ham navnet Immaʹnuel.* 15 Smør og honning spiser han ved den tid da han har viden til at vrage det onde og vælge det gode.+ 16 For endnu inden drengen har viden til at vrage det onde og vælge det gode,+ vil det land for hvis to konger du nærer dyb rædsel, blive fuldstændig forladt.+ 17 Over dig+ og over dit folk og over din faders hus vil Jehova bringe dage som der ikke har været siden den dag Eʹfraim vendte sig bort fra Juda+ — Assyriens* konge.+
18 Og på den dag vil Jehova fløjte efter fluerne* som er ved den yderste ende af Ægyptens Nilkanaler, og efter bierne*+ som er i Assyriens land,+ 19 og de skal komme og slå sig ned, alle sammen, i de dybe regnflodsdale og i klippebjergenes kløfter og i alle tornekrattene og på alle vandingsstederne.*+
20 På den dag vil Jehova* ved hjælp af en lejet barberkniv fra egnen omkring Floden,+ ja ved hjælp af Assyriens konge,+ barbere hovedet og føddernes hår,* og også skægget river den* bort.+
21 Og på den dag vil en mand holde en ung ko fra kvæghjorden og to får i live.+ 22 Og på grund af den overflod af mælk der ydes, spiser han smør; for smør og honning+ spiser enhver der er levnet i landet.*
23 Og på den dag vil hvert sted hvor der plejede at være tusind vinstokke til en værdi af tusind sølvstykker,+ blive — [et sted] til tornebuske og til ukrudt vil det blive.+ 24 Med pile og med bue kommer man* der,+ for hele landet vil blot være tornebuske og ukrudt. 25 Og alle bjergene som plejede at være luget med lugejern — dér kommer du ikke, af frygt for tornebuske og ukrudt; og det skal blive et sted hvor okser slippes løs og et sted som får træder ned.“+