9 Landet* er ramt af sorg, er visnet.+ Libanon er beskæmmet,+ det er smuldret bort.* Saʹron+ er blevet som en ørkenslette; og Baʹsan og Karʹmel ryster [deres blade] af.+

39 Derfor vil de tørre egnes dyr* bo [deri] sammen med hylende dyr; også strudsene* skal bo der;+ og det vil aldrig mere blive beboet, og det vil heller aldrig selv tage bolig [dér], generation efter generation.“+