20 Det vil aldrig blive beboet,+ og det vil heller aldrig, generation efter generation, selv tage bolig.+ Og dér vil araberen ikke slå sit telt op, og ingen hyrder vil lade [deres hjorde] lægge sig dér.
12 ’Og når de halvfjerds år er til ende,’+ lyder Jehovas udsagn, ’kræver jeg Babylons konge og nationen dér til regnskab+ for deres misgerning, ja kaldæernes land,+ og jeg vil gøre det til ødemarker for stedse.+
43 Dets byer er blevet noget man forfærdes over, et vandløst land og en ørkenslette.+ Et land i hvis [byer]* ingen* bor, og hvorigennem ingen menneskesøn* rejser.+
64 Og du skal sige: ’Sådan vil Babylon synke til bunds og aldrig komme op igen, på grund af den ulykke som jeg bringer over det;+ og de skal slide sig op.’“+