Esajas
26 På den dag+ vil denne sang blive sunget+ i Judas land:+ „Vi har en stærk by.+ Frelse gør han til mure og vold.+ 2 Luk portene op,+ så den retfærdige nation der bevarer en trofast adfærd, kan gå ind.+ 3 Den [hvis] holdning er velfunderet,* vil du værne i fortsat fred,*+ for det er dig han* har tillid til.+ 4 Hav tillid til Jehova+ til alle tider, for i Jah* Jehova* har vi en varig klippe.+
5 For han har nedstyrtet dem der bor i højden,+ den højt beliggende stad.+ Han fornedrer den, fornedrer den til jorden; han lægger den i støvet.+ 6 Foden skal træde den ned, den nødstedtes fødder, de ringes fodtrin.“+
7 Den retfærdiges sti er retskaffenhed.+ Da du er retskaffen, jævner du den retfærdiges vej.+ 8 Ja, på dine dommes sti, Jehova, håber vi på dig.+ Mod dit navn og mod dit minde+ er vor sjæls længsel rettet.+ 9 Med min sjæl har jeg længtes efter dig om natten;+ ja, med min ånd i mit indre bliver jeg ved med at søge efter dig;+ for når dine domme når jorden,+ vil den frugtbare jords* indbyggere lære retfærdighed.+ 10 Selv om der vises den ugudelige gunst, lærer han ikke retfærdighed.+ I ærlighedens land vil han handle uret+ og ikke se Jehovas højhed.+
11 Jehova, din hånd er højt løftet,+ [men] de ser [det] ikke.+ De får nidkærheden for [dit] folk at se og beskæmmes.+ Ja, ilden+ mod dine modstandere vil fortære dem.* 12 Jehova, du tilkender os fred,+ for alle vore gerninger har du jo gjort for os.+ 13 Jehova, vor Gud,* andre herrer* foruden dig har optrådt som vore ejere.+ Ved dig alene vil vi minde om dit navn.+ 14 De er døde; de skal ikke leve.+ Livløse*+ skal de ikke rejse sig.+ Derfor har du hjemsøgt [dem] for at tilintetgøre dem og udrydde ethvert minde om dem.+
15 Du har gjort nationen større; Jehova, du har gjort nationen større;+ du har herliggjort dig selv.+ Du har udvidet alle landets* grænser.+ 16 Jehova, i trængselen søgte de dig;+ de udøste en [bønfaldende] hvisken når de fik din tugt.+ 17 Som når den gravide nærmer sig fødselen, har veer [og] skriger i sine fødselsveer, sådan er vi blevet på grund af dig, Jehova.+ 18 Vi er blevet gravide, vi har veer;+ det er som om vi føder vind.* Ingen virkelig frelse udvirker vi for landet,+ og ingen indbyggere til det frugtbare land bringes til verden.+
19 „Dine døde skal leve.+ Mine døde legemer* skal opstå.+ Vågn op og råb af glæde, I støvets beboere!+ For din dug+ er som duggen på katostplanterne,+ og jorden vil bringe de livløse* [tilbage] til verden.+
20 Gå, mit folk, søg ind i dine inderste kamre og luk dine døre bag dig.+ Skjul dig blot et øjeblik til fordømmelsen driver over.+ 21 For, se, Jehova går ud fra sit sted for at kræve landets indbyggere* til regnskab for misgerningen mod ham,+ og landet skal blotlægge sin blodskyld*+ og ikke længere tildække sine dræbte.“+