Ezekiel
19 „Og du, istem en klagesang+ om Israels høvdinger+ 2 og sig: ’Hvad var din moder? En løvinde blandt løver!*+ Hun lå blandt unge løver med manke. Hun opfostrede sine unger.
3 Således lod hun én af sine unger vokse op.+ Den blev en ung løve med manke, og den lærte at sønderrive et bytte.+ Den åd endog mennesker.* 4 Og nationer hørte om den. Den blev fanget i deres faldgrube, og de førte den ved hjælp af kroge* til Ægyptens land.+
5 Da hun så at hun havde ventet [forgæves], at hendes håb var svundet, tog hun en anden af sine unger.+ Hun gjorde den til en ung løve med manke. 6 Og den vandrede om blandt løver. Den blev en ung løve med manke. Og den lærte at sønderrive et bytte.+ Den åd endog mennesker.+ 7 Og den kendte dets* tårnborge,* og den hærgede deres byer,+ så landet og hvad der fyldte det blev lagt øde ved lyden af dens brølen.+ 8 Nationerne rundt om fra provinserne stillede derpå op* imod den+ og bredte deres net ud over den.+ Den blev fanget i deres faldgrube.+ 9 Så satte de den ved hjælp af kroge* i et bur og førte den til Babylons* konge.+ De førte den dertil ved hjælp af fangegarn, for at dens røst ikke mere skulle høres på Israels bjerge.+
10 Din moder+ var som et vintræ i dit blod,*+ plantet ved vand. Det bar frugt og var fuldt af grene som følge af det rigelige vand.+ 11 Og de blev til stærke stave for det, til sceptre for herskere.+ Og dets vækst blev høj blandt grene, og det blev synligt på grund af sin højde, på grund af sit rigelige løv.+ 12 Men så blev det rykket op i forbitrelse.+ Det blev kastet til jorden, og østenvinden udtørrede dets frugt.+ Dets stærke stav blev revet af og tørrede ud.+ Ild fortærede den.+ 13 Og nu er det plantet i ørkenen,+ i et tørt og tørstigt land.+ 14 Og der udgik ild fra [dets] stav.+ Den fortærede dets skud, dets frugt, og så var der ingen stærk stav på det, intet herskerscepter.+
Dette er en klagesang, og en klagesang bliver det.’“+