11 Hertil sagde jeg: „Hvor længe, Jehova?“*+ Så sagde han: „Indtil byerne synker i grus og er uden indbyggere, og husene er uden noget menneske, og endog agerjorden lægges øde som en ødemark,+

14 ’Og som en storm blæste jeg dem ud til alle de nationer+ de ikke kendte;+ og landet lå øde efter dem, uden at nogen drog igennem det og uden at nogen vendte tilbage;+ og de gjorde det dejlige land+ til noget man forfærdedes over.’“