9 Og han sagde: „Hvis jeg nu har fundet yndest i dine øjne, Jehova,* måtte Jehova* da drage med i vor midte,+ for det er et stivnakket folk,+ og du må tilgive vor misgerning og vor synd+ og tage os i eje.“+

16 Men de, ja, vore forfædre, handlede formasteligt+ idet de gjorde deres nakke stiv;+ og de adlød ikke dine bud,

3 Derfor bliver rigelige regnskyl holdt tilbage,+ og der er end ikke kommet forårsregn.+ Og en utugtig kvindes pande har du fået. Du har nægtet at føle dig ydmyget.+

3 Er dine øjne, Jehova, ikke rettet mod trofasthed?+ Du har slået dem,+ men de følte ingen smerte.+ Du gjorde ende på dem.+ De nægtede at tage imod tugt.+ De gjorde deres ansigter hårdere end et klippebjerg.+ De nægtede at vende om.+

26 Men de hørte ikke på mig, og de bøjede ikke deres øre,+ og de blev ved med at gøre deres nakke stiv.+ De handlede værre end deres forfædre!+

4 Og [til] sønnerne med hårde ansigter+ og forhærdede hjerter,+ til dem sender jeg dig, og du skal sige til dem: ’Således har den suveræne Herre Jehova* sagt.’