9 Jeg så videre indtil troner* blev sat frem+ og den gamle af dage*+ satte sig. Hans klædning var hvid som sne,+ og håret på hans hoved var som ren uld.+ Hans trone var flammer af ild;+ dens hjul var brændende ild.+

12 Er du ikke fra urtid, Jehova?+ Min Gud,* min Hellige, du dør ikke.*+ Jehova, du har sat den til [at eksekvere] dom; og du, [vor] Klippe,+ har bestemt den til at retlede.+