Ezekiel

2 Da sagde han til mig: „Menneskesøn,*+ stå på dine fødder så jeg kan tale med dig.“+ 2 Og der kom ånd i mig så snart han talte til mig,+ og den* fik mig op at stå på mine fødder, og så hørte jeg ham der talte til mig.+

3 Han sagde da til mig: „Menneskesøn, jeg sender dig til Israels sønner,+ til oprørske nationer som har gjort oprør mod mig.+ De og deres forfædre har begået overtrædelser mod mig helt frem til den dag i dag.+ 4 Og [til] sønnerne med hårde ansigter+ og forhærdede hjerter,+ til dem sender jeg dig, og du skal sige til dem: ’Således har den suveræne Herre Jehova* sagt.’ 5 Og de, hvad enten de vil høre+ eller ej+ — for de er et opsætsigt hus+ — ja, de skal vide at en profet har været iblandt dem.+

6 Og du, menneskesøn, vær ikke bange for dem;+ og vær ikke bange for deres ord — de er jo stædige+ og som stikkende torne+ over for dig, og det er mellem skorpioner+ du bor. Vær ikke bange for deres ord,+ og bliv ikke skrækslagen for deres ansigter+ — de er jo et opsætsigt hus.+ 7 Og du skal tale mine ord til dem, uanset om de hører eller ej, for de er opsætsige.+

8 Og du, menneskesøn, hør hvad jeg siger til dig. Bliv ikke opsætsig, som det opsætsige hus.+ Luk din mund op og spis hvad jeg giver dig.“+

9 Da så jeg, og se, en hånd var rakt ud mod mig,+ og se, der var en bogrulle i den.+ 10 Og han bredte den ud foran mig, og der var skrevet i den på forsiden og på bagsiden;+ og der var skrevet klagesange og suk og veråb i den.+