• Salme 22:0-31
    Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter — Studieudgave

    • Til dirigenten; på Daggryets Hind.* En sang med musikledsagelse; af David.

      22 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?*+

      [Hvorfor er du] så langt borte fra min frelse,+

      [og fra] de råb jeg udstøder?*+

       2 Min Gud,* jeg kalder om dagen, men du svarer ikke;+

      og om natten, og jeg kan ikke være tavs.+

       3 Men du er hellig,+

      du som bor i Israels lovsange.+

       4 På dig stolede vore fædre;+

      de stolede [på dig], og du blev ved med at bringe dem i sikkerhed.+

       5 Til dig råbte de,+ og de undslap;+

      på dig stolede de, og de blev ikke til skamme.+

       6 Men jeg er en orm,+ og ikke en mand,*

      til skændsel blandt mennesker* og ringeagtet af folket.+

       7 Alle der ser mig, gør nar af mig;+

      de vrænger med læben;* de ryster på hovedet:+

       8 „Han har væltet [sin sag]* over på Jehova.+ Lad Ham bringe ham i sikkerhed!+

      Lad Ham udfri ham, da han har fundet behag i ham!“+

       9 For du er den der trak mig frem fra [moders] liv,+

      den der lod mig ligge trygt ved min moders bryster.+

      10 På dig blev jeg kastet fra moders skød;+

      fra min moders liv har du været min Gud.*+

      11 Hold dig ikke langt borte fra mig, for trængsel er nær,+

      for der er ingen anden hjælper.+

      12 Mange tyre har omringet mig;+

      Baʹsans mægtige har samlet sig omkring mig.+

      13 De har åbnet deres gab imod mig,+

      som en løve der sønderriver og brøler.+

      14 Som vand er jeg blevet udgydt,+

      og alle mine knogler er skilt fra hinanden.+

      Mit hjerte er blevet som voks;+

      det er smeltet dybt i mit indre.+

      15 Som et potteskår er min kraft* tørret ud,+

      og min tunge klæber til ganen;*+

      og i dødens støv lægger du mig.+

      16 For hunde har omringet mig;+

      de ondes forsamling har indesluttet mig.+

      Som en løve [står de ved] mine hænder og mine fødder.*+

      17 Jeg kan tælle alle mine knogler.+

      De stirrer, de ser på mig.+

      18 De deler mine klæder imellem sig,+

      og om min klædning kaster de lod.+

      19 Men du, Jehova, hold dig ikke langt borte.+

      Du, min styrke,+ kom mig hurtigt til hjælp.+

      20 Udfri min sjæl fra sværdet,+

      min eneste* af hundens vold;+

      21 frels mig fra løvens gab,+

      og svar mig [med redning] fra vildoksers horn.+

      22 Jeg vil forkynde dit navn+ for mine brødre;+

      midt i menigheden* lovsynger jeg dig.+

      23 I som frygter Jehova, lovsyng ham!+

      Alle I af Jakobs afkom, herliggør ham!+

      Og nær gru for ham, alle I af Israels afkom!+

      24 For han hverken ringeagtede+

      eller væmmedes ved den nødstedtes nød;+

      og han skjulte ikke sit ansigt for ham,+

      og når han råbte til ham om hjælp, hørte han det.+

      25 Fra dig kommer min lovsang i den store menighed;+

      mine løfter vil jeg indfri i påsyn af dem der frygter ham.+

      26 De sagtmodige skal spise og mættes;+

      de der søger Jehova vil lovsynge ham.+

      Må jeres hjerter* leve for evigt.+

      27 Hele den vide jord vil huske Jehova og vende om til [ham].+

      Og alle nationernes slægter vil bøje sig for dig.+

      28 For kongedømmet tilhører Jehova,+

      og han hersker over nationerne.+

      29 Alle de fede på jorden skal spise og derpå bøje sig;+

      for hans ansigt vil alle der stiger ned i støvet bøje knæ,+

      og sin sjæl* skal ingen bevare i live.+

      30 Et afkom* skal tjene ham;+

      man vil forkynde om Jehova* for den [kommende] generation.+

      31 Man vil komme og berette om hans retfærdighed+

      for det folk der fødes: at han* har gjort [dette].+

  • Esajas 53:1-12
    Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter — Studieudgave

    • 53 Hvem troede på det de hørte af os?*+ Og for hvem er Jehovas arm+ blevet åbenbaret?+ 2 Han skyder op som en kvist+ foran en,* og som en rod op af udtørret land. Han har ingen statelig skikkelse og ingen pragt;+ og når vi ser ham, har han ikke et udseende så vi drages mod ham.+

      3 Han blev ringeagtet og undgået af folk,*+ en lidelsernes mand og kendt med sygdom.+ Og det var som om ansigtet blev skjult for os.*+ Han blev ringeagtet, og vi regnede ham ikke for noget.+ 4 I sandhed, han bar vore sygdomme;+ og han slæbte på vore lidelser.+ Men vi, vi regnede ham for plaget,+ slået af Gud*+ og mishandlet.*+ 5 Men han blev gennemboret+ for vor overtrædelse;+ han blev knust for vor brøde.+ Den tugt der skulle tjene til vor fred, kom til at hvile på ham,+ og ved hans sår+ blev der helbredelse for os.+ 6 Som får* flakkede vi alle om;+ vi havde vendt os hver til sin vej; men Jehova lod al vor brøde ramme ham.+ 7 Han var hårdt trængt,+ og han lod sig mishandle;+ dog åbnede han ikke sin mund. Han blev ført som et får* til slagtning;+ og som et hunfår der er stumt over for dem der klipper det, således åbnede han ikke sin mund.+

      8 På grund af undertrykkelse* og dom blev han taget bort;*+ og hvem vil bekymre sig om hans herkomst?*+ For han blev afskåret+ fra de levendes land.+ På grund af mit folks overtrædelse+ fik han et slag.*+ 9 Og man* giver ham gravsted hos de ugudelige,+ og hos de rige* ved hans død,+ skønt han ikke øvede vold+ og der ikke var svig i hans mund.+

      10 Men Jehova fandt behag i at knuse ham;+ han gjorde ham syg.+ Hvis du vil sætte hans sjæl* som et skyldoffer,+ vil han se afkom,+ vil han få en lang række dage,+ og det som Jehova har behag i+ vil lykkes i hans hånd.+ 11 På grund af sin sjæls møje kommer han til at se,*+ bliver han mæt.+ Ved sin kundskab* vil den retfærdige, min tjener,+ føre mange til en retfærdig stilling;+ og deres misgerninger vil han bære.+ 12 Derfor giver jeg ham andel blandt de mange,+ og med mægtige deler han bytte,+ fordi han udtømte sin sjæl til døden+ og blev regnet blandt overtrædere;+ og det var ham der bar manges synd,+ og for overtræderne trådte han mæglende ind.+