14 Og han skal blive som en helligdom;+ men [også] som en sten at støde an imod og som en klippe at snuble over+ for begge Israels huse, som en fælde og som en snare for Jerusalems indbyggere.*+

3 Er det ikke tømreren,+ Marias søn+ og broder til Jakob+ og Josef* og Judas og Simon?+ Og er hans søstre ikke her hos os?“ Så begyndte han at blive en snublesten for dem.+

23 Og lykkelig er den som ikke i mig finder nogen årsag til snublen og fald.“+

61 Men Jesus, som ved sig selv vidste at hans disciple knurrede over dette, sagde til dem: „Får dette jer til at snuble og falde?+

23 men vi forkynder Kristus som pælfæstet,+ for jøderne en snublesten+ og for folk fra nationerne en tåbelighed;+

8 og „en snublesten og en anstødsklippe“.+ De snubler fordi de er ulydige mod ordet.* Til dette var de også bestemt.+