6 Som får* flakkede vi alle om;+ vi havde vendt os hver til sin vej; men Jehova lod al vor brøde ramme ham.+

6 men gå derimod hele tiden til de bortkomne får af Israels hus.+

26 Det er til jer at Gud, efter at han har ladet sin tjener fremstå, først+ har sendt ham for at velsigne jer ved at vende hver enkelt af jer bort fra jeres onde gerninger.“

46 Og så sagde Paulus og Barʹnabas, idet de talte med frimodighed: „Det var nødvendigt at Guds ord først blev fremholdt for jer.+ Siden I skubber det fra jer+ og dømmer jer selv uværdige til evigt liv, se, så vender vi os til nationerne.+

8 Jeg siger nemlig at Kristus jo er blevet en tjener+ for de omskårne+ for Guds sanddruheds skyld,+ for at bekræfte de løfter+ Han gav deres forfædre,