Apostlenes Gerninger
3 Peter og Johannes gik nu op til templet til bedetimen, den niende time,*+ 2 og en mand der var vanfør og havde været det fra moders liv+ blev båret af sted, og man plejede hver dag at lægge ham nær den tempeldør som kaldes Den Skønne,+ så han kunne bede dem der gik ind i templet om barmhjertighedsgaver.+ 3 Da han fik øje på Peter og Johannes der var ved at gå ind i templet, anmodede han om at få barmhjertighedsgaver.+ 4 Men Peter, sammen med Johannes, så fast på ham+ og sagde: „Se på os.“ 5 Så rettede han sin opmærksomhed mod dem, idet han forventede at få noget af dem. 6 Peter sagde imidlertid: „Sølv og guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig:+ I Jesu Kristi, Nazaræerens,+ navn, gå!“+ 7 Derpå greb han ham ved den højre hånd+ og rejste ham op. Øjeblikkelig blev hans fødder og hans ankler stærke,+ 8 og han sprang op,+ stod oprejst og begyndte at gå, og han gik med dem ind i templet,+ gik omkring og sprang og priste Gud. 9 Og hele folket+ så ham gå omkring og prise Gud. 10 Og de genkendte ham: han var den mand som plejede at sidde ved Den Skønne Port til templet for at få barmhjertighedsgaver;+ og de blev fyldt med forbavselse og henrykkelse+ over det der var sket med ham.
11 Mens manden nu holdt fast i Peter og Johannes, strømmede hele folket sammen om dem i det der kaldes Salomons Søjlegang,+ ude af sig selv af forbavselse. 12 Da Peter så dette, sagde han til folket: „Israelitiske mænd, hvorfor undrer I jer over dette, eller hvorfor stirrer I på os som om vi i egen kraft eller gudhengivenhed havde fået ham til at gå?+ 13 Abrahams, Isaks og Jakobs Gud,+ vore forfædres Gud, har herliggjort+ sin tjener,+ Jesus, som I, ja I, overgav+ og nægtede at kendes ved for Pilaʹtus’ ansigt, da han havde besluttet at give ham fri.+ 14 Ja, I nægtede at kendes ved den hellige og retfærdige,+ og I bad om at en mand, en morder,+ frit måtte blive skænket jer, 15 hvorimod I dræbte livets hovedformidler.+ Men Gud oprejste ham fra de døde, hvilket vi er vidner om.+ 16 Og hans navn har, ved [vor] tro på hans navn, gjort denne mand som I ser og kender, stærk, og den tro der er [kommet] gennem ham, har givet manden denne fulde førlighed for øjnene af jer alle. 17 Og nu, brødre, jeg ved at I handlede i uvidenhed,+ ligesom jeres ledere+ også gjorde. 18 Men på denne måde har Gud opfyldt det han forud havde forkyndt gennem alle profeternes mund, at hans Messias skulle lide.+
19 I skal derfor ændre sind+ og vende om+ for at få jeres synder slettet ud,+ så der fra Jehova* selv* kan komme perioder* som giver friske kræfter,+ 20 og han må sende den Messias der er bestemt for jer, Jesus, 21 som det dog er nødvendigt at himmelen beholder*+ indtil tiderne for genoprettelsen+ af alt det som Gud har talt om gennem sine hellige profeters mund+ fra gammel tid. 22 Moses sagde jo: ’Jehova* Gud vil lade en profet som mig fremstå for jer, af jeres brødre.+ Ham skal I høre på i alt hvad han siger til jer.+ 23 For enhver sjæl der ikke hører på den profet, vil blive fuldstændig udryddet af folket.’+ 24 Og alle profeterne, ja, fra Samuel og dem der fulgte efter, så mange som har talt, har jo også klart forkyndt disse dage.+ 25 I er sønner+ af profeterne og af den pagt som Gud indgik med jeres forfædre da han sagde til Abraham: ’Og ved dit afkom* skal alle jordens slægter velsignes.’+ 26 Det er til jer at Gud, efter at han har ladet sin tjener fremstå, først+ har sendt ham for at velsigne jer ved at vende hver enkelt af jer bort fra jeres onde gerninger.“