22 Da indså Giʹdeon at det var Jehovas engel.+

Og Giʹdeon sagde: „Ak! suveræne Herre Jehova, for jeg har set Jehovas engel, ansigt til ansigt!“+

8 Idet jeg blev ladt alene tilbage, så jeg dette store syn, og der var ingen kraft tilbage i mig, og min værdige fremtræden forvandledes hos mig til ynkelighed, og jeg havde ingen kraft i behold.+

4 Han stirrede på ham og sagde forskrækket: „Hvad er der, Herre?“ Han sagde til ham: „Dine bønner+ og dine barmhjertighedsgaver er steget op som et minde over for Gud.+

17 Og da jeg så ham, faldt jeg som død ned for hans fødder.

Og han lagde sin højre hånd på mig og sagde: „Vær ikke bange.+ Jeg er den Første*+ og den Sidste+