26 Men den kvinde hvis søn var den levende, sagde til kongen (for hendes følelser+ for sønnen var blevet sat i heftig bevægelse,+ så hun sagde): „Undskyld mig,+ herre, giv hende det levende barn. Lad ham under ingen omstændigheder dø.“ Den anden sagde derimod: „Han skal hverken være min eller din. Hug ham over!“+