En sang med musikledsagelse; af Aʹsaf.+
50 Guddommen,+ Gud, Jehova,+ har talt,+
og han tilkalder jorden,+
fra solens opgang til dens nedgang.+
2 Fra Zion, fuldendt i skønhed,+ er Gud trådt strålende frem.+
3 Vor Gud kommer, og han kan ikke være tavs.+
Der er en ild som fortærer foran ham,+
og rundt om ham er der en kraftig storm.+
4 Han tilkalder himmelen oventil og jorden+
for at holde dom over sit folk:+
5 „Saml mine loyale hos mig,+
dem der slutter pagt med mig ved slagtoffer.“+
6 Og himmelen fortæller om hans retfærdighed,+
for Gud er dommer.+ Seʹla.
7 „Hør, mit folk, og jeg vil tale,+
Israel, og jeg vil vidne mod dig.+
Jeg er Gud, din Gud.+
8 Det er ikke for dine slagtofre jeg retleder dig,+
eller [for] dine brændofre [som] til stadighed er foran mig.+
9 Jeg tager ikke en tyr fra dit hus+
[eller] bukke fra dine folde.
10 For mig tilhører hver levende skabning i skoven,+
dyrene på [de] tusind bjerge.+
11 Jeg kender hver vinget skabning i bjergene,+
og det åbne lands dyreflok er hos mig.+
12 Hvis jeg var sulten, ville jeg ikke sige det til dig;
for mig tilhører den frugtbare jord+ og det som fylder den.+
13 Spiser jeg kød af mægtige [tyre],+
eller drikker jeg blod af bukke?+
14 Bring taksigelse som offer til Gud,+
og indfri dine løfter til den Højeste;+
15 og kald på mig på trængselens dag.+
Jeg skal redde dig, og du skal herliggøre mig.“+
16 Men til den ugudelige skal Gud sige:+
„Hvilken ret har du til at opregne mine forordninger+
og tage min pagt i din mund?+
17 Nej, du hader tugt+
og kaster mine ord bag dig.+
18 Når som helst du så en tyv, søgte du at vinde hans velvilje;+
og med ægteskabsbrydere havde du fællesskab.+
19 Din mund har du sluppet løs med slethed,+
og din tunge spænder du for [et læs af] svig.+
20 Du sidder [og] taler mod din broder;+
du røber en fejl ved din moders søn.+
21 Dette har du gjort, og jeg forholdt mig tavs.+
Du forestillede dig at jeg nok skulle blive som du.+
Jeg retleder dig,+ ja, jeg vil sætte tingene på plads for øjnene af dig.+
22 Forstå dog dette, I der glemmer Gud,+
for at jeg ikke skal sønderrive [jer] uden at nogen udfrier.+
23 Den der bringer taksigelse som offer, han herliggør mig;+
og den der afstikker en vej [og følger den],
ham lader jeg se Guds frelse.“+