5. Mosebog
15 Efter hvert syvende år skal du eftergive [gæld]. 2 Og dette er måden for eftergivelsen:+ enhver kreditor skal eftergive* det lån* som han har ydet sin næste. Han må ikke presse sin næste eller sin broder for betaling,+ for der er udråbt* eftergivelse for Jehova.+ 3 Udlændingen+ kan du presse for betaling; men hvad der end er af dit hos din broder, skal du lade din hånd eftergive. 4 Dog skal ingen blive fattig hos dig, for Jehova vil visselig velsigne+ dig i det land som Jehova din Gud vil give dig at tage i besiddelse som arvelod,+ 5 [men] kun hvis du ubetinget adlyder Jehova din Guds røst, så du tager vare på at følge hele dette bud som jeg pålægger dig i dag.+ 6 For Jehova din Gud vil velsigne dig, sådan som han har lovet dig, og du skal låne ud* til mange nationer, men selv skal du ikke låne;*+ og du skal herske over mange nationer, men over dig skal de ikke herske.+
7 Såfremt en bliver fattig hos dig, en af dine brødre, i en af dine byer,* i det land som Jehova din Gud vil give dig, må du ikke gøre dit hjerte hårdt eller lukke hånden for din fattige broder.+ 8 Men du skal gavmildt åbne din hånd for ham+ og villigt låne ham* så meget som han trænger til [og] som han mangler. 9 Vogt dig at der ikke i dit hjerte+ dukker et nedrigt ord* op som siger: ’Det syvende år, eftergivelsesåret,* er nær,’+ så dit øje bliver nærigt over for din fattige broder+ og du intet giver ham og han må råbe til Jehova over dig,+ og der vil være synd hos dig.+ 10 Du skal give ham villigt,+ og dit hjerte må ikke være nærigt når du giver ham; da vil Jehova din Gud velsigne dig i al din gerning og i alt hvad du tager dig for.+ 11 Der vil nemlig aldrig ophøre med at være fattige i landet.+ Derfor byder jeg dig: ’Du skal gavmildt åbne din hånd for din nødlidende og fattige broder* i dit land.’+
12 Såfremt din broder, en hebraisk mand eller en hebraisk kvinde, bliver solgt til dig,+ og han har tjent dig i seks år, så skal du i det syvende år sende ham bort fra dig som frigiven.+ 13 Og når du sender ham bort fra dig som frigiven, må du ikke sende ham tomhændet bort.+ 14 Du skal forsyne ham rigeligt med noget af dit småkvæg og med noget fra din tærskeplads og fra din olie- og vinperse. Efter hvordan Jehova din Gud har velsignet dig, skal du give ham.+ 15 Og du skal huske at du var træl i Ægyptens land, og at Jehova din Gud løskøbte dig.+ Det er grunden til at jeg giver dig dette påbud i dag.
16 Men såfremt han siger til dig: ’Jeg vil ikke drage bort fra dig!’ fordi han elsker dig og din husstand, da han har haft det godt hos dig,+ 17 så skal du tage en syl og stikke den gennem hans øre og ind i døren, og han skal blive din træl for altid.+ Og sådan skal du også gøre med din trælkvinde. 18 Det må ikke synes hårdt i dine øjne at du skal sende ham bort fra dig som frigiven;+ for han har tjent dig i seks år og været det dobbelte af en daglejers løn+ værd, og Jehova din Gud har velsignet dig i alt hvad du gjorde.+
19 Hver førstefødt af hankøn der fødes i dit hornkvæg og i dit småkvæg, skal du hellige Jehova din Gud.+ Du må ikke udføre arbejde med det førstefødte af din okse, og du må ikke klippe det førstefødte af dit småkvæg.+ 20 For Jehova din Guds ansigt skal du spise det år efter år på det sted som Jehova udvælger,+ du og din husstand. 21 Men såfremt det har en legemsfejl, er halt eller blindt eller har nogen anden alvorlig legemsfejl, må du ikke ofre det til Jehova din Gud.+ 22 Inden for dine porte kan du spise det, den urene såvel som den rene,+ ligesom [du spiser kød af] gazelle og hjort.+ 23 Kun blodet må du ikke spise.+ Du skal hælde det ud på jorden som vand.+