Højsangen

7 „Hvor er dine trin smukke i sandalerne,+ villige+ datter! Dine hofters rundinger er som ornamenter,+ et værk af en kunstners hænder. 2 Din navle er en rund skål. Måtte den krydrede vin+ ikke mangle [deri]. Din mave er en hvededynge, indhegnet af liljer.+ 3 Dine to bryster er som to kid, en hungazelles tvillinger.+ 4 Din hals+ er som et elfenbenstårn. Dine øjne+ er som dammene i Hesjʹbon,+ ved Bat-Rabʹbim-Porten. Din næse er som Libanontårnet, der spejder mod Damaskus. 5 Hovedet på dig er som Karʹmel,+ og dit hoveds hårpragt+ er som purpurfarvet uld.+ Kongen holdes bundet i de bølgende lokker.+ 6 Hvor er du smuk, og hvor er du liflig, elskede pige,* blandt de største glæder!+ 7 Denne ranke vækst du har, ligner en palme,+ og dine bryster,+ [dens] klaser. 8 Jeg har sagt: ’Jeg klatrer op i palmen, så jeg kan gribe fat i dens daddelklaser.’+ Og måtte dine bryster dog blive som vinstokkens klaser, og din næses duft som æbler, 9 og din gane som den bedste vin,+ der løber så let+ for min kære, flyder så blødt over sovendes læber.“

10 „Jeg er min kæres,+ og til mig står hans attrå.+ 11 Kom med, min kære, lad os gå ud på marken;+ lad os tilbringe natten mellem hennaplanterne.*+ 12 Lad os tage tidligt af sted til vingårdene, så vi kan se om vinstokken har sat knopper,+ [om] blomsten har lukket sig op,+ [om] granatæbletræerne er kommet i blomst.+ Der giver jeg dig mine kærtegn.+ 13 Alrunerne+ udsender [deres] duft, og ved vore indgange er alle slags kostelige frugter.+ Nye såvel som gamle, min kære, har jeg gemt til dig.