1. Samuel

27 David sagde imidlertid i sit hjerte: „En dag bliver jeg nu revet bort ved Sauls hånd. Det bedste jeg kan gøre er at se at undslippe+ til filistrenes+ land; så opgiver Saul mig og søger ikke mere efter mig i hele Israels område,+ og jeg undslipper fra hans hånd.“ 2 Så brød David op, og han og de seks hundrede mænd+ som var med ham tog over til Aʹkisj,+ Maʹoks søn, kongen i Gat. 3 Derpå bosatte David sig hos Aʹkisj i Gat, han og hans mænd, hver med sin husstand,+ David og hans to hustruer: jizre’elitten Ahiʹnoam+ og karmelitten Abigaʹjil,+ Naʹbals hustru. 4 Siden fortalte man Saul at David var flygtet til Gat, og så søgte han ikke efter ham mere.+

5 David sagde nu til Aʹkisj: „Hvis jeg har fundet yndest i dine øjne, så lad dem dog give mig et sted i en af byerne i det åbne land, så jeg kan bo dér; for hvorfor skulle din tjener bo hos dig i kongebyen?“ 6 Derfor gav Aʹkisj ham Zikʹlag+ den dag. Det er grunden til at Zikʹlag den dag i dag tilhører Judas konger.

7 Og tallet på de dage hvor David boede på filistrenes område udgjorde et år og fire måneder.+ 8 David og hans mænd drog imidlertid op og gjorde indfald hos gesjuritterne+ og girzitterne og amalekitterne,+ for de boede i landet fra Teʹlam*+ til Sjur+ og til Ægyptens land. 9 Og David slog landet og lod hverken mand eller kvinde leve;+ og han tog småkvæg og hornkvæg og æsler og kameler og klæder, hvorpå han vendte tilbage og kom til Aʹkisj. 10 Aʹkisj sagde da: „Hvor gjorde I indfald i dag?“ Og David sagde:+ „I det sydlige Juda+ og blandt jerame’elitterne+ mod syd og blandt kenitterne+ mod syd.“ 11 Men David lod hverken mand eller kvinde leve for at bringe dem til Gat, idet han sagde: „Ellers fortæller de om os: ’Sådan har David gjort.’“+ (Og således havde han for skik alle de dage han boede på filistrenes område.) 12 Så Aʹkisj troede+ på David, idet han sagde ved sig selv: „Han er virkelig blevet en stank for sit folk Israel,+ så han er min tjener for altid.“