2. Krønikebog
15 Og Guds ånd+ kom over Azarʹja,* Oʹdeds+ søn, 2 hvorpå han trådte frem foran Aʹsa og sagde til ham: „Hør mig, Aʹsa og hele Juda og Benjamin! Jehova er med jer så længe I er med ham;+ og hvis I søger+ ham, vil han lade sig finde af jer, men hvis I forlader ham, vil han forlade jer.+ 3 Og i mange dage var Israel+ uden sand Gud* og uden præst der underviste,+ og uden lov. 4 Men når de i deres trængsel+ vendte om til Jehova, Israels Gud,+ og søgte efter ham, lod han sig finde af dem.+ 5 Og i de tider var der ingen fred for den der gik ud og for den der gik ind,+ for der var mange uroligheder blandt alle indbyggerne i landene.+ 6 Og de knustes, nation mod nation+ og by mod by, for Gud gjorde dem urolige med alle slags trængsler.+ 7 Men I, vær modige+ og lad ikke jeres hænder synke,+ for der er løn for jeres virke.“+
8 Så snart Aʹsa hørte disse ord og profeten Oʹdeds+ profeti, tog han mod til sig og lod afskyelighederne+ forsvinde fra hele Judas og Benjamins land og fra byerne som han havde indtaget i Eʹfraims bjergland,+ og istandsatte Jehovas alter som var foran Jehovas forhal.+ 9 Derpå samlede han hele Juda og Benjamin+ og sammen med dem de fastboende udlændinge*+ fra Eʹfraim og Manasʹse og Siʹmeon, for de var gået over til ham fra Israel i stort tal da de så at hans Gud Jehova var med ham.+ 10 Altså samledes de i Jerusalem i den tredje måned i Aʹsas femtende regeringsår, 11 og på den dag ofrede de syv hundrede stykker hornkvæg og syv tusind stykker småkvæg til Jehova af byttet de havde bragt med. 12 Endvidere indgik de en pagt+ om at søge Jehova, deres forfædres Gud, af hele deres hjerte og af hele deres sjæl;+ 13 og enhver som ikke ville søge Jehova, Israels Gud, skulle dø,+ uanset om det var lille eller stor,+ mand eller kvinde.+ 14 Således aflagde de ed+ over for Jehova med høj røst og med jubelråb og med trompeter og horn.* 15 Og hele Juda frydede+ sig over den ed der var aflagt; for det var af hele deres hjerte de havde aflagt ed, og af hele deres vilje de havde søgt efter ham, så han havde ladet sig finde af dem;+ og Jehova gav dem fortsat hvile til alle sider.+
16 Kong Aʹsa fratog endog [sin] bedstemoder* Maʹaka+ titlen enkedronning,*+ fordi hun havde lavet et afskyeligt afgudsbillede til den hellige pæl;+ og Aʹsa huggede hendes afskyelige afgudsbillede+ om og knuste det og brændte+ det i Keʹdrons Regnflodsdal.+ 17 Skønt offerhøjene+ ikke forsvandt fra Israel,+ var Aʹsas hjerte dog helt alle hans dage.+ 18 Han bragte derpå de ting hans fader havde helliget og de ting+ han selv havde helliget, ind i den [sande] Guds hus, sølv og guld og redskaber.+ 19 Og der var ikke krig helt frem til Aʹsas femogtredivte regeringsår.+