Salmerne
En klagesang* af David som han sang til Jehova om benjaminitten Kusj’* ord.
7 Jehova, min Gud,+ hos dig har jeg søgt tilflugt.+
Frels mig fra alle der forfølger mig, og udfri mig,+
2 så ingen sønderriver min sjæl* som en løve,+
der river [mig] bort uden at nogen udfrier.+
3 Jehova, min Gud, hvis jeg har gjort dette,+
hvis der er nogen uret i mine hænder,+
4 hvis jeg har gengældt min velgører med ondt,+
eller jeg har plyndret den der forgæves modstod mig,+
5 lad [da] en fjende forfølge min sjæl+
og lad ham indhente [den] og trampe mit liv til jorden,
og give min herlighed bolig i støvet. Seʹla.
6 Stå frem, Jehova, i din vrede;+
rejs dig mod mine modstanderes raseri+
og vågn op for min skyld*+ — du har [jo] givet påbud om dom.+
8 Jehova vil fælde dom over folkeslagene.+
Døm mig, Jehova, efter min retfærdighed+
og efter min uangribelighed+ i mig.
10 Mit skjold er hos Gud,+ han som frelser de retskafne af hjertet.+