106 I skal lovsynge Jah!+
Tak Jehova, for han er god;+
for hans loyale hengivenhed varer evindelig.+
2 Hvem kan nævne [alle] Jehovas vældige gerninger,+
forkynde al hans pris?+
3 Lykkelige er de der overholder ret,+
øver retfærdighed til hver en tid.+
4 Husk mig, Jehova, i [din] velvilje mod dit folk.+
Tag dig af mig med din frelse,+
5 så jeg kan se godheden mod dine udvalgte,+
fryde mig med din nations fryd,+
rose mig sammen med din arv.+
6 Vi har syndet som vore forfædre;+
vi har forbrudt os; vi har handlet ugudeligt.+
7 Vore forfædre i Ægypten
tog ikke ved lære af dine undere.+
De huskede ikke hvor stor din loyale hengivenhed var,+
men handlede opsætsigt ved havet, ved Det Røde Hav.+
8 Dog ville han frelse dem for sit navns skyld,+
for at gøre sin vælde kendt.+
9 Da talte han strengt til Det Røde Hav, så det tørredes bort,+
hvorpå han lod dem gå gennem dybet som [gennem] ørkenen+
10 og frelste dem fra den hadefuldes hånd+
og genløste dem fra fjendens hånd.+
11 Derpå dækkede vandet deres modstandere;+
ikke én af dem blev tilbage.+
12 Da troede de på hans ord;+
de gav sig til at synge hans pris.+
13 Hurtigt glemte de hvad han havde gjort;+
de ventede ikke på hvad han havde besluttet,+
14 men plejede [deres] grådige begær i ørkenen+
og satte Gud på prøve i ødemarken.+
15 Da gav han dem hvad de bad om,+
men sendte en tærende sygdom i deres sjæl.+
16 Senere blev de misundelige på Moses i lejren,+
på Aron, Jehovas hellige.+
17 Da åbnede jorden sig og opslugte Daʹtan+
og tildækkede Aʹbirams forsamling.+
18 Og en ild gav sig til at brænde i deres forsamling;+
en flamme fortærede de ugudelige.+
19 Desuden lavede de en kalv ved Hoʹreb+
og bøjede sig for et støbt billede,+
20 så de udskiftede min herlighed+
med en afbildning af en okse, en planteæder.+
21 De glemte Gud, deres frelser,+
som havde øvet store gerninger i Ægypten,+
22 undere i Kams land,+
frygtindgydende gerninger ved Det Røde Hav.+
23 Da sagde han at han ville tilintetgøre dem,+
[og det havde han gjort] hvis ikke Moses, hans udvalgte,
havde stillet sig i brechen [for dem], over for ham,+
for at hindre hans forbitrelse i at ødelægge [dem].+
24 Senere forkastede de det dejlige land;+
de troede ikke på hans ord.+
25 Og de blev ved med at murre i deres telte;+
de adlød ikke Jehovas røst.+
26 Da løftede han sin hånd [og svor] mod dem+
at han ville lade dem falde i ørkenen+
27 og lade deres afkom falde blandt nationerne+
og strø dem ud blandt landene.+
28 Senere indlod de sig med Baʹal-Peʹor+
og spiste [med af] ofrene til de døde.+
29 Da de således krænkede [Gud] ved deres handlinger,+
brød en plage løs iblandt dem.+
30 Men da Piʹnehas stod frem og lagde sig imellem,+
blev plagen standset.
31 Og det blev tilregnet ham som retfærdighed
i generation efter generation til fjerne tider.+
32 Desuden vakte de [hans] harme ved Meʹribas vand,+
så det gik Moses dårligt på grund af dem.+
33 For de gjorde hans ånd bitter,
så han talte overilet med sine læber.+
34 De tilintetgjorde ikke folkeslagene,+
som Jehova havde sagt til dem.+
35 Men de blandede sig med nationerne+
og lærte deres gerninger+
36 og dyrkede deres gudebilleder,+
så disse blev en snare for dem,+
37 og de ofrede deres sønner
og deres døtre til dæmoner.+
38 Således udgød de uskyldigt blod,+
blodet af deres sønner og døtre —
som de ofrede til Kaʹna’ans gudebilleder+ —
så landet besudledes af det udgydte blod.+
39 Og de blev urene ved deres gerninger+
og bedrev utugt ved deres handlinger.+
40 Da blussede Jehovas vrede op mod hans folk,+
og han fik afsky for sin arv+
41 og overgav dem i nationernes hånd,+
så de der hadede dem kunne herske over dem,+
42 og deres fjender kunne undertrykke dem,
og de kunne blive kuet under deres hånd.+
43 Mange gange udfriede han dem,+
men de var opsætsige i deres stædighed,+
så de sank dybt i deres brøde.+
44 Dog så han deres kval,+
når han hørte deres bedende råb.+
45 Da huskede han for deres skyld sin pagt,+
og han fortrød i sin store loyalitet.+
46 Og han lod dem finde barmhjertighed
hos alle der holdt dem fangne.+
47 Frels os, Jehova vor Gud,+
og saml os sammen fra nationerne,+
så vi kan takke dit hellige navn,+
vise vor begejstring i lovsang til dig.+
48 Velsignet være Jehova, Israels Gud,+
fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid;
og hele folket skal sige amen.+
I skal lovsynge Jah!+