5. Mosebog
3 Så vendte vi om og drog op ad vejen til Baʹsan. Da rykkede Og,+ Baʹsans konge, ud, han og alle hans folk, for at møde os i kamp ved Eʹdre’i.+ 2 Men Jehova sagde til mig: ’Vær ikke bange for ham,+ for i din hånd giver jeg ham og alle hans folk og hans land; og du skal gøre ved ham som du gjorde ved amoritterkongen Siʹhon,+ der boede i Hesjʹbon.’ 3 Så gav Jehova vor Gud også Baʹsans konge Og og alle hans folk i vor hånd, og vi slog ham indtil han ingen overlevende havde tilbage.+ 4 Og vi indtog på det tidspunkt alle hans byer. Der var ikke en stad som vi ikke tog fra dem, tres byer,+ hele området Arʹgob,+ Ogs rige i Baʹsan.+ 5 Alle disse byer var befæstede med en høj mur, døre og slåer, og desuden var der overmåde mange byer i det åbne land. 6 Og vi viede dem til udslettelse,+ sådan som vi havde gjort ved Siʹhon, Hesjʹbons konge, idet vi viede hver by til udslettelse, mænd, kvinder og småbørn.+ 7 Men alle husdyrene og byttet fra byerne tog vi som plyndringsgods til os selv.+
8 Og vi tog på det tidspunkt landet fra de to amoritterkonger+ i egnen ved Jordan, fra Arʹnons Regnflodsdal+ indtil Herʹmons Bjerg;+ 9 (zidonierne kalder Herʹmon for Sirʹjon,+ og amoritterne kalder det Seʹnir,)*+ 10 alle byerne på højsletten og hele Giʹlead og hele Baʹsan indtil Salʹka+ og Eʹdre’i,+ byer i Ogs rige i Baʹsan. 11 For kun Baʹsans konge Og var tilbage af dem der var levnet af refaitterne.+ Se, hans båre var en båre af jern.* Den står jo i Amʹmons sønners Rabʹba.+ Den er ni alen* lang og fire alen bred, efter en mands alen. 12 Og vi tog dette land i besiddelse på det tidspunkt; [landet] fra Aʹroer,+ som ligger ved Arʹnons Regnflodsdal, og* halvdelen af Giʹleads bjergland og dets byer har jeg givet rubenitterne og gaditterne.+ 13 Og resten af Giʹlead+ og hele Baʹsan,+ Ogs rige, har jeg givet Manasʹses halve stamme. Hele området Arʹgob,+ hele Baʹsan — det kaldes Refaitternes Land.+
14 Manasʹses søn Jaʹir+ tog hele Arʹgob-området+ indtil gesjuritternes+ og ma’akatitternes grænse+ og kaldte derpå disse landsbyer i Baʹsan* med sit eget navn, Havʹvot-Jaʹir,*+ [og det hedder de] den dag i dag. 15 Og Maʹkir+ har jeg givet Giʹlead.+ 16 Og rubenitterne+ og gaditterne har jeg givet [landet] fra Giʹlead+ til Arʹnons Regnflodsdal, idet midten af regnflodsdalen danner grænse, og indtil Jabʹbok, regnflodsdalen som er Amʹmons sønners grænse;+ 17 og Aʹraba* og Jordan og det tilgrænsende område, fra Kinʹneret+ til Aʹrabahavet, Salthavet,+ ved foden af Pisʹgas+ skråninger, mod solopgangen.
18 Så gav jeg jer på det tidspunkt følgende påbud, idet jeg sagde: ’Jehova jeres Gud har givet jer dette land at tage i besiddelse. I skal gå rustede over, foran jeres brødre, Israels sønner, alle de brave mænd.*+ 19 Kun jeres hustruer og jeres små børn og jeres hjorde (jeg ved at I har mange hjorde) vil blive boende i de byer som jeg har givet jer,+ 20 indtil Jehova giver jeres brødre hvile ligesom jer, og de også har taget det land i besiddelse som Jehova jeres Gud vil give dem på den anden side af Jordan; så skal I vende tilbage, hver især til den ejendom som jeg har givet jer.’+
21 Og jeg gav på det tidspunkt Josua+ følgende påbud, idet jeg sagde: ’Med egne øjne ser du alt hvad Jehova jeres Gud har gjort ved disse to konger. Det samme vil Jehova gøre ved alle de riger som du drager over til.+ 22 I skal ikke være bange for dem, for det er Jehova jeres Gud der vil kæmpe for jer.’+
23 Og jeg bad på det tidspunkt Jehova være mig gunstigt stemt, idet jeg sagde: 24 ’Suveræne Herre Jehova, du selv begyndte at lade din tjener se din storhed+ og din stærke hånd;+ for hvilken gud* er der i himmelen eller på jorden som øver sådanne værker og vældige gerninger som du?+ 25 Lad mig dog drage over og se det gode land+ som ligger på den anden side af Jordan, dette gode bjergland+ og Libanon.’+ 26 Men på grund af jer var Jehova fortsat stærkt vred* på mig+ og hørte ikke på mig; og Jehova sagde til mig: ’Det er nok med dig! Tal aldrig til mig mere om denne sag. 27 Gå op på toppen af Pisʹga+ og løft dine øjne mod vest og nord og syd og øst og se med dine øjne, for du kommer ikke til at gå over Jordan her.+ 28 Og overdrag Josua hvervet+ og sæt mod i ham og styrk ham, for det er ham der skal drage over+ foran dette folk og ham der skal give dem det land som du vil se, i eje.’+ 29 Vi blev så boende i dalen over for Bet-Peʹor.+