Malakias
1 Et budskab:
Jehovas ord+ om Israel ved Malakiʹas:*
2 „Jeg elsker jer,“+ siger Jehova.
Og I siger: „Hvordan har du vist at du elsker os?“+
„Var Esau ikke Jakobs broder?“+ lyder Jehovas udsagn. „Men jeg elskede Jakob+ 3 og hadede Esau,+ og til sidst lagde jeg hans bjergland øde+ og [gav] hans arvelod til ørkenens sjakaler.“+
4 „Fordi Eʹdom* siger: ’Vi er blevet ødelagt, men vi vender tilbage og genopbygger ruinerne,’ siger Hærstyrkers Jehova* således: ’De vil bygge, men jeg river ned.+ Og man skal kalde dem „ugudelighedens område“* og „det folk som Jehova har fordømt+ til fjerne tider“. 5 Og jeres egne øjne skal se det, og I vil sige: „Måtte Jehova i sin storhed være ophøjet over Israels område.“’“+
6 „’En søn ærer [sin] fader,+ og en tjener sin herre.*+ Hvis jeg er fader,+ hvor er da min ære?+ Og hvis jeg er herre,* hvor er da frygten+ for mig?’ siger Hærstyrkers Jehova til jer, I præster som viser foragt for mit navn.+
’Og I siger: „Hvordan har vi vist foragt for dit navn?“’
7 ’[Ved at] frembære besmittet brød på mit alter.’+
’Og I siger: „Hvordan har vi besmittet dig?“’
’Ved at I siger: „Jehovas bord+ er foragteligt.“+ 8 Og når I frembærer et blindt [dyr] som offer: „Det er ikke galt.“ Og når I frembærer et halt eller et sygt [dyr]: „Det er ikke galt.“’“+
„Bring det engang hen til din landshøvding. Vil han bryde sig om dig, eller vil han tage venligt imod dig?“ siger Hærstyrkers Jehova.
9 „Og nu, stem dog Gud* mildere,+ så han kan vise os sin gunst.+ Ved jeres hånd har dette fundet sted. Vil han tage venligt imod nogen af jer?“ siger Hærstyrkers Jehova.
10 „Hvem er der vel iblandt jer som vil lukke dørene?+ Og I vil ikke tænde op på mit alter for ingenting.+ Jeg har ikke behag i jer,“ siger Hærstyrkers Jehova, „og jeg bryder mig ikke om nogen offergave fra jeres hånd.“+
11 „Fra det sted hvor solen står op til det sted hvor den går ned vil mit navn nemlig blive stort blandt nationerne,+ og alle steder vil man bringe røgofre,+ frembære [ofre] til mit navn, ja, rene offergaver;+ for mit navn skal blive stort blandt nationerne,“+ siger Hærstyrkers Jehova.
12 „Men I vanhelliger+ mig* når I siger: ’Jehovas* bord er besmittet, og dets frugt — maden på det — er foragtelig.’+ 13 Og I siger: ’Se! Hvor trættende!’+ og fnyser ad det,“* siger Hærstyrkers Jehova. „Og I bringer noget der er røvet og noget der er halt og noget der er sygt;+ ja, I bringer [det] som gave. Skulle jeg bryde mig om [at modtage] det fra jeres hånd?“+ siger Jehova.
14 „Og forbandet være den der handler lusket når der i hans flok findes et handyr og han aflægger et løfte men ofrer et mangelfuldt [dyr] til Jehova.*+ For jeg er en stor konge,“+ siger Hærstyrkers Jehova, „og mit navn vil indgyde frygt blandt nationerne.“+