Dommerne
13 Senere gjorde Israels sønner atter hvad der var ondt i Jehovas øjne,+ så Jehova gav dem i filistrenes+ hånd i fyrre år.
2 Nu var der en mand fra Zoʹra+ af danitternes+ slægt, og hans navn var Manoʹa.+ Og hans hustru var ufrugtbar og havde ikke født.+ 3 Men Jehovas engel viste sig for kvinden+ og sagde til hende: „Hør nu, du er ufrugtbar og har ikke født. Men du skal blive gravid og føde en søn.+ 4 Og pas nu endelig på: drik ikke vin eller stærke drikke,+ og spis ikke noget som helst urent.+ 5 For se, du skal blive gravid* og føde en søn, og ingen ragekniv må komme på hans hoved,+ for en Guds nasiræer+ er hvad drengen* skal være fra [moders] liv;+ og han skal være den der begynder at frelse Israel af filistrenes hånd.“+
6 Derpå gik kvinden ind og sagde til sin mand: „Der kom en mand fra den [sande] Gud til mig, og han så ud som en engel fra den [sande] Gud ser ud,+ meget frygtindgydende.+ Og jeg spurgte ham ikke om hvor han var fra, og sit navn fortalte han mig ikke.+ 7 Men han sagde til mig: ’Se! du skal blive gravid og føde en søn.+ Og nu, drik ikke vin eller stærke drikke, og spis ikke noget som helst urent, for en Guds nasiræer er hvad drengen skal være fra [moders] liv til sin dødsdag.’“+
8 Da bønfaldt Manoʹa Jehova og sagde: „Undskyld mig, Jehova.*+ Lad dog den Guds mand som du sendte, komme igen til os og lære+ os hvordan vi skal bære os ad med drengen der skal fødes.“+ 9 Så hørte den [sande] Gud efter Manoʹas røst,+ og engelen fra den [sande] Gud kom igen til kvinden mens hun sad på marken; hendes mand Manoʹa var imidlertid ikke sammen med hende. 10 Hun skyndte sig da at løbe hen og fortælle det til sin mand,+ idet hun sagde til ham: „Se, den mand som kom til mig den dag, har vist sig for mig.“+
11 Så rejste Manoʹa sig og gik med* sin hustru og kom hen til manden og sagde til ham: „Er du den mand som talte til kvinden?“+ hvortil han sagde: „Ja, jeg er.“ 12 Manoʹa sagde videre: „Måtte dine ord nu gå i opfyldelse. Hvordan skal drengens levevis og hans arbejde være?“+ 13 Derpå sagde Jehovas engel til Manoʹa: „Alt hvad jeg nævnte for kvinden, skal hun holde sig fra.+ 14 Intet af hvad der udgår fra vintræet må hun spise, og vin og stærke drikke må hun ikke drikke,+ og intet urent må hun spise.+ Hun skal overholde alt hvad jeg påbød hende.“+
15 Så sagde Manoʹa til Jehovas engel: „Må vi ikke nok holde dig tilbage og tilberede et gedekid til dig!“+ 16 Men Jehovas engel sagde til Manoʹa: „Selv om du holder mig tilbage, vil jeg ikke spise af dit måltid; men hvis du vil tilberede et brændoffer til Jehova,+ kan du ofre det.“ Manoʹa vidste nemlig ikke at det var Jehovas engel. 17 Manoʹa sagde videre til Jehovas engel: „Hvad er dit navn,+ for at vi kan ære dig når dine ord går i opfyldelse?“ 18 Men Jehovas engel sagde til ham: „Hvorfor spørger du om mit navn, når det nu er underfuldt?“
19 Så tog Manoʹa gedekiddet og kornofferet og ofrede det på klippen til Jehova.+ Og Han gjorde noget underfuldt mens Manoʹa og hans hustru så til. 20 Idet flammen steg op mod himmelen fra alteret, steg Jehovas engel op i flammen på alteret mens Manoʹa og hans hustru så til,+ og de faldt ned med ansigtet mod jorden.+ 21 Jehovas engel viste sig imidlertid ikke mere for Manoʹa og hans hustru. Da vidste Manoʹa at det havde været Jehovas engel.+ 22 Derfor sagde Manoʹa til sin hustru: „Vi dør visselig,+ for det er Gud vi har set.“+ 23 Men hans hustru sagde til ham: „Hvis Jehova blot havde haft lyst til at lade os dø, ville han ikke have taget imod et brændoffer og et kornoffer af vor hånd,+ og han ville ikke have vist os alt dette, og han ville ikke som nu have ladet os høre noget som dette.“+
24 Så fødte kvinden en søn og gav ham navnet Samson;+ og drengen voksede op, og Jehova velsignede ham.+ 25 Senere begyndte Jehovas ånd+ at anspore ham i Maʹhane-Dan*+ mellem Zoʹra+ og Esjʹtaol.+