Salmerne
Til dirigenten. Af David; en sang med musikledsagelse.
2 Så bragte han mig op af et larmende dyb,+
af dynd [og] slam,+
og løftede mine fødder op på klippegrund;+
han gjorde mine skridt faste.+
3 Da lagde han en ny sang i min mund,
en lovsang til vor Gud.+
Mange vil se det og frygte,+
og de vil stole på Jehova.+
4 Lykkelig er den våbenføre mand* som har gjort Jehova til sin fortrøstning+
og ikke har vendt sig til de trodsige
eller dem der henfalder til løgn.+
Jehova, min Gud: dine undere og hvad du har udtænkt til os;+
ingen kan sidestilles med dig.+
Ville jeg fortælle og tale [om dem],
er de for talrige til at jeg kan opregne [dem].+
9 Jeg har forkyndt godt nyt om* retfærdighed i den store menighed.*+
Se! mine læber lukker jeg ikke.+
Jehova, du ved det.+
10 Din retfærdighed har jeg ikke tildækket inde i mit hjerte.+
Din trofasthed og din frelse har jeg talt om.+
Jeg har ikke holdt din loyale hengivenhed og din sandfærdighed skjult i* den store menighed.“+
11 Du, Jehova, forhold mig ikke din barmhjertighed.+
Lad din loyale hengivenhed og din sandfærdighed til stadighed værne mig.+
12 For ulykker omgav mig indtil [de var] uden tal.+
Mine misgerninger indhentede mig, flere end jeg kunne overskue;+
de blev talrigere end hårene på mit hoved,+
og mit hjerte svigtede mig.+
14 Lad dem der efterstræber min sjæl for at rive den bort,+ blive til skamme og beskæmmes hver og én.+
Lad dem der har lyst til min ulykke, trække sig tilbage og blive ydmyget.+