1. Kongebog
12 Rehaʹbeam+ tog nu til Siʹkem, for hele Israel var kommet til Siʹkem+ for at gøre ham til konge. 2 Og så snart Jeroʹboam,+ Neʹbats søn, hørte det — han var nemlig stadig i Ægypten, som han var flygtet til på grund af kong Salomon, og mens Jeroʹboam boede i Ægypten+ 3 sendte de bud og tilkaldte ham — kom Jeroʹboam og hele Israels menighed og talte til Rehaʹbeam, idet man sagde:+ 4 „Din fader gjorde vort åg hårdt; men gør du nu det hårde arbejde og det tunge åg+ som din fader lagde på os, lettere,+ så vil vi tjene dig.“+
5 Da sagde han til dem: „Gå bort i tre dage og kom så tilbage til mig.“+ Folket gik da bort. 6 Derpå rådførte kong Rehaʹbeam sig med de ældre mænd+ som havde stået i hans fader Salomons tjeneste mens han var i live, idet han sagde: „Hvordan råder I [mig] til at svare dette folk?“+ 7 De talte da til ham og sagde: „Hvis du i dag vil være tjener for dette folk og tjene dem,+ så må du svare dem og tale til dem med venlige ord;+ så vil de være dine tjenere alle dage.“+
8 Han fulgte imidlertid ikke det råd som de ældre mænd gav ham, men rådførte sig med de unge der var vokset op sammen med ham+ og som nu stod i hans tjeneste,+ 9 og han sagde til dem: „Hvilket råd giver I,+ så vi kan svare dette folk som har talt til mig og sagt: ’Gør det åg lettere som din fader lagde på os’?“+ 10 De unge som var vokset op sammen med ham, talte da til ham og sagde: „Således skal du sige+ til dette folk som har talt til dig og sagt: ’Din fader gjorde vort åg tungt; men gør du det lettere for os!’ Således skal du tale til dem: ’Min lillefinger er tykkere end min faders hofter.+ 11 Min fader lod jer slæbe på et tungt åg; men jeg vil lægge mere til jeres åg.+ Min fader tugtede jer med pisk; men jeg vil tugte jer med skorpionsvøber.’“*+
12 Jeroʹboam og hele folket kom så til Rehaʹbeam på tredjedagen, sådan som kongen havde sagt: „Kom tilbage til mig på tredjedagen.“+ 13 Og kongen svarede folket hårdt+ og fulgte ikke det råd som de ældre mænd havde givet ham;+ 14 men han talte til dem i overensstemmelse med de unges råd,+ idet han sagde: „Min fader gjorde jeres åg tungt, men jeg vil lægge mere til jeres åg. Min fader tugtede jer med pisk, men jeg vil tugte jer med skorpionsvøber.“+ 15 Og kongen hørte ikke på folket;+ for den vending sagen havde taget, var kommet fra Jehova,+ for at Jehova kunne opfylde det ord+ han havde talt til Jeroʹboam, Neʹbats søn, gennem Ahiʹja+ fra Siʹlo.
16 Da hele Israel så at kongen ikke hørte på dem, svarede folket kongen og sagde: „Hvad andel har vi i David?+ [Vi har] ingen arvelod i Iʹsajs søn. Til dine guder,*+ Israel. Se nu efter dit eget hus, David!“+ Derpå drog Israel til sine telte. 17 Men dem af Israels sønner der boede i Judas byer regerede Rehaʹbeam fortsat over.+
18 Kong Rehaʹbeam sendte derpå Aʹdoram,+ som var over dem der var udskrevet til tvangsarbejde,+ ud [til dem], men hele Israel stenede+ ham til døde; kong Rehaʹbeam, derimod, nåede at komme op i sin stridsvogn og at flygte til Jerusalem. 19 Således gjorde Israel oprør+ mod Davids hus, [og sådan har det været] til den dag i dag.+
20 Så snart hele Israel hørte at Jeroʹboam var vendt tilbage, sendte de bud og lod ham kalde til forsamlingen* og gjorde ham til konge over hele Israel.+ Der var ingen som fulgte Davids hus uden Judas stamme alene.+
21 Da Rehaʹbeam kom til Jerusalem,+ sammenkaldte han hele Judas hus og Benjamins stamme,+ et hundrede og firs tusind udvalgte, kampklare mænd,* til at gå i krig mod Israels hus for at vinde kongedømmet tilbage til Rehaʹbeam, Salomons søn. 22 Da kom den [sande] Guds* ord til den [sande] Guds mand+ Sjemaʹja,+ og det lød: 23 „Sig til Rehaʹbeam, Salomons søn, Judas konge, og til hele Judas og Benjamins hus og resten af folket: 24 ’Således har Jehova sagt: „I må ikke drage op og kæmpe mod jeres brødre, Israels sønner.+ Vend tilbage, hver til sit hus, for det der er sket, er kommet fra mig.“’“+ Så adlød de Jehovas ord+ og vendte hjem, sådan som Jehova havde sagt.+
25 Jeroʹboam udbyggede derpå Siʹkem+ i Eʹfraims bjergland og bosatte sig dér, og derfra drog han ud og byggede Peʹnuel.+ 26 Imidlertid sagde Jeroʹboam i sit hjerte:+ „Nu vil riget vende tilbage til Davids hus.+ 27 Hvis dette folk drager op for at bringe slagtofre i Jehovas hus i Jerusalem,+ så vil dette folks hjerte vende tilbage til deres herre,* kong Rehaʹbeam af Juda; og de vil dræbe mig+ og vende tilbage til kong Rehaʹbeam af Juda.“ 28 Kongen søgte da råd+ og lavede to guldkalve+ og sagde til folket:* „Det er for meget for jer at tage op til Jerusalem. Se, Israel, det er din Gud*+ som førte dig op fra Ægyptens land.“+ 29 Derpå opstillede han den ene i Beʹtel,+ og den anden satte han i Dan.+ 30 Men dette blev en anledning til synd,+ og folket gik foran den ene helt til Dan.
31 Han lavede desuden offerhøjenes hus+ og gjorde nogle fra det almene folk til præster, nogle som ikke var af Leʹvis sønner.+ 32 Jeroʹboam lavede derpå en højtid i den ottende måned, på den femtende dag i måneden, ligesom den højtid der var i Juda,+ og bragte ofre på det alter som han havde lavet i Beʹtel for at ofre til de kalve som han havde lavet. Og i Beʹtel+ indsatte han præsterne for de offerhøje som han havde lavet. 33 Han bragte så ofre på det alter som han havde lavet i Beʹtel, på den femtende dag i den ottende måned, i den måned som han selv* havde fundet på det skulle være,+ og lavede en højtid for Israels sønner og ofrede på alteret for at bringe et røgoffer.+