2. Krønikebog

31 Og så snart de var færdige med alt dette, tog alle de tilstedeværende israelitter+ ud til Judas byer,+ hvorpå de knuste de hellige støtter+ og omhuggede de hellige pæle*+ og nedbrød offerhøjene+ og altrene+ i hele Juda+ og Benjamin og i Eʹfraim+ og Manasʹse+ indtil de var færdige; derpå vendte alle Israels sønner tilbage til deres byer, hver til sin ejendom.

2 Ezekiʹas stadfæstede nu præsternes og levitternes skifter+ sådan som deres skifter var, hvert [skifte] for sig efter den tjeneste det indebar for præsterne+ og levitterne+ med hensyn til brændofferet+ og fællesskabsofrene+ [og] med hensyn til at forrette tjeneste+ og takke+ og lovsynge+ i portene til Jehovas lejre. 3 Og en fast del [blev ydet] af kongen af det der tilhørte ham,+ til brændofrene+ — morgen- og aftenbrændofrene,+ samt brændofrene på sabbatterne+ og ved nymånerne+ og festtiderne+ — ifølge det der står skrevet i Jehovas lov.+

4 Endvidere sagde han til folket, Jerusalems indbyggere, at de skulle give præsterne+ og levitterne+ deres andel for at de kunne holde sig nøje til Jehovas lov.+ 5 Og så snart ordet vandt udbredelse, forøgede+ Israels sønner førstegrøden af kornet,+ den nye vin+ og olien+ og honningen+ og al markens afgrøde,+ og de kom med tienden af alt i rigelig mængde.+ 6 Og Israels og Judas sønner som boede i Judas byer,+ også de [kom med]* tienden af hornkvæg og småkvæg og tienden af helliggaver,+ dem der var helliget til Jehova deres Gud. De kom med den og lagde den i dynge efter dynge. 7 I den tredje måned+ begyndte de på dyngerne ved at lægge bunden, og i den syvende måned+ var de færdige. 8 Da Ezekiʹas og fyrsterne+ kom og så dyngerne, velsignede de Jehova+ og hans folk Israel.+

9 Ezekiʹas forhørte sig nu hos præsterne og levitterne angående dyngerne,+ 10 og Azarʹja,*+ den overordnede præst af Zaʹdoks+ hus, sagde til ham: „Fra man begyndte at bringe bidraget+ ind i Jehovas hus, har man spist [af det] og er blevet mæt+ og har haft en mængde tilovers;+ for Jehova har velsignet sit folk,+ og det der er tilovers er denne overflod.“*

11 Da gav Ezekiʹas besked på at der skulle indrettes spiserum+ i Jehovas hus, og man indrettede [dem], 12 og man bragte trofast+ bidraget+ og tienden+ og helliggaverne ind; og levitten Konanʹja* var bestyrer af dem, og hans broder Sjimʹi var næstøverst. 13 Og Jeʹhiel, Azazeʹja,* Naʹhat, Aʹsael, Jeʹrimot, Joʹzabad, Eʹliel, Jismakʹja,* Maʹhat og Benaʹja* var tilsynsmænd ved siden af Konanʹja og hans broder Sjimʹi, på kong Ezekiʹas’ anvisning, og Azarʹja+ var bestyrer af den [sande] Guds hus. 14 Og Koʹre, levitten Jimʹnas søn, portvagten+ mod øst,+ stod for de frivillige+ gaver [som var givet] til den [sande] Gud, for uddelingen af bidraget+ [som var givet] til Jehova, og de højhellige ting.+ 15 Og under ham stod Eʹden, Minʹjamin, Jeʹsjua* og Sjemaʹja,* Amarʹja* og Sjekanʹja,* i præsternes byer,+ i det betroede embede+ at dele ud til deres brødre i skifterne,+ ens til store og små+ — 16 undtaget var alle der var indregistreret+ af mandkøn fra treårsalderen og opefter,+ og som kom til Jehovas hus som en daglig foreteelse, til deres tjeneste med de pligter de havde ifølge deres skifter.

17 Præsterne blev indregistreret efter deres fædrenehuse,+ og levitterne,*+ fra tyveårsalderen+ og opefter, efter de pligter de havde i deres skifter+ — 18 [der deltes ud] både til dem der var indregistreret af alle deres småbørn, deres hustruer og deres sønner og deres døtre, til hele menigheden, for i deres betroede embede+ helligede+ de sig det hellige [arbejde], 19 og til Arons sønner,+ præsterne, [som boede] på markerne+ til græsning ved deres byer. I alle de forskellige byer var der mænd som var udpeget ved navn, til at uddele de tilmålte andele til enhver af mandkøn blandt præsterne og til alle indregistrerede blandt levitterne.

20 Ezekiʹas gjorde altså således i hele Juda, og han gjorde fortsat hvad der var godt+ og ret+ og trofast+ for Jehova sin Guds ansigt. 21 Og i ethvert værk som han påbegyndte i forbindelse med tjenesten+ ved den [sande] Guds hus og i forbindelse med loven+ og budet, for at søge sin Gud,+ var det af hele sit hjerte+ han gjorde det, og det lykkedes for ham.+