Esajas
19 Budskabet om Ægypten:+ Se! Jehova rider på en rask sky+ og kommer til Ægypten. Og Ægyptens afguder skal bæve på grund af ham,+ og Ægyptens hjerte smelter i dets indre.+
2 „Og jeg vil opirre ægyptere mod ægyptere, og de skal kæmpe, enhver mod sin broder, og enhver mod sin ven, by mod by, rige mod rige.+ 3 Og Ægyptens ånd vil blive helt forstyrret i dets indre,+ og dets råd vil jeg forvirre.+ Og de skal ty til afguderne+ og til troldmændene og til åndemedierne* og til de spåkyndige.+ 4 Og jeg vil overgive Ægypten i en hård herres* hånd, og stærk er kongen der skal herske over dem,“+ lyder udsagnet fra den [sande] Herre,* Hærstyrkers Jehova.
5 Og vandet skal tørre bort fra havet, og floden vil udtørres og løbe tør.+ 6 Og floderne skal stinke; Ægyptens* Nilkanaler skal blive lavvandede og udtørrede.+ Rør og siv+ skal smuldre bort.* 7 De nøgne steder* ved Nilen, ved Nilens munding, og hver sædemark ved Nilen vil tørre bort.+ Den vil blive blæst bort og vil ikke være der mere. 8 Og fiskerne skal klage, ja, alle der kaster fiskekroge i Nilen skal sørge, og de der breder fiskenet ud over vandets overflade skal sygne hen.+ 9 Og de der arbejder med heglet hør+ skal blive til skamme; også de der væver hvide stoffer. 10 Og [Ægyptens] vævere+ vil være sønderknuste, alle lønarbejderne bedrøvede i sjælen.
11 Zoʹans+ fyrster er virkelig dåragtige. De vise blandt Faraos rådgivere [giver] dumme råd.+ Hvordan kan I sige til Farao: „Jeg er søn af vismænd, søn af fortids konger“? 12 Hvor er de da, dine vismænd,+ så de nu kan fortælle dig, ja, så de kan vide hvad Hærstyrkers Jehova har besluttet angående Ægypten?*+ 13 Zoʹans fyrster har handlet dåragtigt,+ Nofs*+ fyrster er blevet bedraget, Ægyptens stammers førende mænd+ har fået det til at rave. 14 Jehova selv har i dets* indre udøst svimmelhedens ånd;+ og de har fået Ægypten til at rave i al dets gerning, ligesom den berusede bringes til at rave i sit bræk.+ 15 Og der vil ikke være noget arbejde i Ægypten som hoved eller hale, topskud eller siv, kan gøre.+
16 På den dag vil Ægypten blive som kvinder, og det skal skælve+ og nære rædsel på grund af Hærstyrkers Jehovas svingende hånd som han svinger imod det.+ 17 Og Judas land skal få det til at svimle for Ægypten.+ Enhver for hvem man nævner det,* nærer rædsel på grund af den beslutning Hærstyrkers Jehova er ved at træffe imod det.+
18 På den dag vil der være fem byer i Ægyptens land+ som taler Kaʹna’ans sprog+ og aflægger edsløfte+ til Hærstyrkers Jehova. Nedrivningens* By vil én blive kaldt.
19 På den dag vil der være et alter for Jehova midt i Ægyptens land,+ og en støtte for Jehova ved dets grænse. 20 Og det skal være til et tegn og til et vidnesbyrd for Hærstyrkers Jehova i Ægyptens land;+ for de vil råbe til Jehova på grund af undertrykkerne,+ og han vil sende dem en frelser, ja en mægtig som vil udfri dem.*+ 21 Og Jehova skal blive kendt af ægypterne;+ og ægypterne skal kende Jehova på den dag, og de skal yde slagtoffer og offergave+ og aflægge Jehova et løfte og indfri det.+ 22 Og Jehova skal give Ægypten et slag.+ Der vil blive givet et slag og en helbredelse;*+ og de skal vende om til Jehova,+ og han vil bønhøre dem og helbrede dem.+
23 På den dag vil der være en banet vej+ fra Ægypten til Assyrien, og Assyrien skal komme til Ægypten, og Ægypten til Assyrien; og de skal yde tjeneste, Ægypten sammen med Assyrien. 24 På den dag vil Israel blive den tredje sammen med Ægypten og Assyrien,+ nemlig en velsignelse midt på jorden,*+ 25 for Hærstyrkers Jehova vil have velsignet det+ og sagt: „Velsignet være Ægypten, mit folk, og Assyrien,+ mine hænders værk, og Israel,+ min arvelod.“