Esajas
28 Ve Eʹfraims+ drankeres højhedskrone og dets* hæders falmende blomst der sidder som prydelse på den frugtbare dals* hoved, hos dem der er overvældet af vin! 2 Se, Jehova* har én [parat] der er stærk og kraftfuld.+ Som et tordenvejrs hagl,+ en ødelæggende storm, som et tordenvejrs mægtige, rivende vande,+ vil han kaste [det] til jorden med kraft.* 3 Med fødderne vil Eʹfraims drankeres højhedskrone blive trådt ned.+ 4 Og dets hæders falmende blomst,+ der sidder som prydelse på den frugtbare dals hoved, skal blive som den tidlige figen+ før sommer, som han der ser den, vil sluge så snart han har den i hånden.
5 På den dag vil Hærstyrkers Jehova blive en krone til prydelse+ og en hæderskrans+ for dem der er tilbage*+ af hans folk, 6 og som en rettens* ånd for den der sidder til doms,+ og som styrke [for] dem der driver kampen væk fra porten.+
7 Men også disse er faret vild på grund af vin og raver om på grund af stærke drikke. Præst og profet+ er faret vild på grund af stærke drikke; de er blevet forvirrede som følge af vinen, raver om+ som følge af de stærke drikke; de er faret vild i [deres] syner, vakler når de afsiger domme. 8 For alle borde er fulde af ækelt bræk+ — intet sted [er rent].
9 Hvem vil man oplære i kundskab,+ og hvem vil man gøre det hørte* forståeligt for?+ Dem som [lige] er blevet vænnet fra mælken, dem som [netop] er taget fra brysterne?+ 10 Det er jo „påbud på påbud, påbud på påbud, målesnor på målesnor, målesnor på målesnor, lidt her, lidt dér“.*+ 11 For ved nogle med stammende læber+ og med et andet tungemål+ vil han tale til dette folk,+ 12 dem til hvem han har sagt: „Dette er hvilestedet. Giv den trætte hvile. Og dette er stedet med ro,“ men som ikke ville høre.+ 13 Og for dem skal Jehovas ord blive „påbud på påbud, påbud på påbud, målesnor på målesnor, målesnor på målesnor,+ lidt her, lidt dér“, så de går hen og snubler [og falder] bagover og kvæstes og gribes af snaren og fanges.+
14 Hør derfor Jehovas ord, I pralhalse,* I herskere+ over dette folk som er i Jerusalem: 15 Fordi I har sagt: „Vi har sluttet en pagt med Døden,+ og sammen med Sheʹol har vi fremkaldt et syn;*+ når den rivende flodbølge skyller over, kommer den ikke hen til os, for vi har gjort en løgn til vort tilflugtssted,+ og i falskhed har vi gemt os;“+ 16 derfor har den suveræne Herre Jehova sagt således: „Se, jeg lægger* som grundvold i Zion+ en sten,*+ en prøvet sten,+ en værdifuld hjørnesten+ som en sikker grundvold.*+ Den som tror, vil ikke blive grebet af panik.*+ 17 Og jeg vil gøre ret* til målesnor,+ og retfærdighed+ til nivellérlod; og haglen+ skal feje løgnens tilflugtssted bort,+ og skjulestedet vil vandene oversvømme.+ 18 Og jeres pagt med Døden skal ophæves,*+ og det syn I har sammen med Sheʹol vil ikke stå fast.+ Når den rivende flodbølge skyller over,+ skal I blive trådt ned af den.+ 19 Når som helst den skyller over, vil den føre jer bort,+ for morgen efter morgen vil den skylle over, ved dag og ved nat; og det vil kun være årsag til skælven+ at gøre det hørte* forståeligt.“
20 For lejet er for kort til at man kan strække sig, og det vævede tæppe er [for] smalt når man vil pakke sig ind. 21 For Jehova vil rejse sig som ved Peʹrazims Bjerg,+ han vil oprøres som i lavningen nær Giʹbeon,+ så han kan gøre sin gerning — hans gerning er fremmedartet — og udføre sit værk* — hans værk er usædvanligt.+ 22 Og vis jer nu ikke som spottere,+ for at jeres bånd ikke skal blive stærke, for om en udslettelse, ja en der er truffet afgørelse om, har jeg hørt fra den suveræne+ Herre, Hærstyrkers Jehova, for hele landet.*+
23 Lyt, I mænd, og hør efter min røst; lyt opmærksomt og hør efter mit ord. 24 Vil plovmanden hele tiden+ pløje for at så sæd, idet han løsner og harver sin agerjord?+ 25 Mon han ikke, når han har jævnet dens overflade, spreder sort kommen og strør almindelig kommen,+ og sætter han ikke hvede, hirse*+ og byg på det sted der er bestemt,*+ og spelt+ [langs] sin grænse?+ 26 Ja, Han tugter+ ham efter hvad der er ret.* Hans egen Gud* belærer ham.+ 27 For man tærsker ikke sort kommen med tærskeslæde,+ og man kører ikke med vognhjul på almindelig kommen. Men sort kommen bankes ud med en stav,+ og almindelig kommen med en kæp. 28 Plejer man at knuse brødkorn? Nej, man bliver aldrig ved med+ at tærske det ud.+ Og sætter man tromlen på sin vogn i bevægelse, og sine heste, vil man [dog] ikke knuse det.+ 29 Også dette er udgået fra Hærstyrkers Jehova,+ underfuld i det han beslutter, storslået i praktisk visdom.+