Esajas
38 I de dage blev Ezekiʹas syg og var ved at dø.+ Så kom profeten Esajas,+ Aʹmoz’ søn, ind til ham og sagde til ham: „Således har Jehova sagt: ’Giv [de nødvendige] påbud til din husstand,+ for du skal dø og ikke leve.’“+ 2 Da vendte Ezekiʹas sit ansigt mod væggen+ og bad til Jehova+ 3 og sagde: „Åh, Jehova, husk+ dog hvordan jeg har vandret+ for dit ansigt i sandfærdighed+ og med et helt hjerte;+ og hvad der var godt i dine øjne har jeg gjort.“ Derpå græd Ezekiʹas voldsomt.*+
4 Da kom Jehovas ord+ til Esajas, og det lød: 5 „Gå hen* og sig til Ezekiʹas: ’Således har Jehova, din forfader Davids+ Gud, sagt: „Jeg har hørt din bøn.+ Jeg har set dine tårer.+ Se, jeg føjer femten år til dine dage;+ 6 og af Assyriens konges hånd udfrier jeg dig og denne by, og jeg vil forsvare denne by.+ 7 Og fra Jehova får du dette tegn på at Jehova vil opfylde dette ord som han har talt:+ 8 Se, jeg lader trinnenes skygge, der med solen+ er gået ned ad trinnene på Aʹkaz’ [trappe], gå ti trin tilbage.“’“+ Og solen gik da ti trin tilbage på de trin som den var gået ned ad.+
9 Et skrift af Ezekiʹas, Judas konge, [skrevet] da han havde været syg+ og var kommet sig efter sin sygdom:+
11 Jeg sagde: „Jeg får ikke Jah at se, Jah,* i de levendes land.+
Jeg kommer ikke mere til at betragte menneskene* — hos indbyggerne i ophøret[s land].*
12 Min bolig* er rykket op+ og fjernet fra mig som hyrdernes* telt.
Jeg har rullet mit liv sammen, som en væver [sit stof];
man skærer mig af+ fra trendens tråde.*
Fra dag til nat prisgiver du mig.+
13 Jeg har beroliget mig selv* indtil morgenen.+
Som en løve, sådan knuser han alle mine knogler;+
fra dag til nat prisgiver du mig.+
14 Som mursejleren, drosselen, sådan pipper jeg;+
jeg kurrer [klagende] som duen.+
Mine øjne har med higen set mod det høje:+
15 Hvad kan jeg fremføre, og [hvad] siger han så til mig?+
Han har selv grebet ind.+
Andægtigt vil jeg vandre alle mine år i min sjæls bitterhed.+
16 ’Jehova,* derved lever man; og, som for enhver anden, deri har min ånd liv.+
Og du vil gøre mig rask igen og bevare mig i live.+
17 Se! I stedet for fred har jeg haft bitterhed, ja, bitterhed;+
men du var knyttet til min sjæl* [og reddede den] fra opløsning i gravens dyb.+
For du har kastet alle mine synder bag din ryg.+
18 For Sheʹol priser dig ikke;+ døden lovsynger dig ikke.+
De der går ned i gravens dyb kan ikke håbe på din sandfærdighed.+
19 Den der lever, den der lever kan prise dig,+
sådan som jeg kan i dag.+
En fader kan gøre sine sønner bekendt+ med din sandfærdighed.
20 Jehova, [grib ind for] at frelse mig,+ og vi vil spille mine stykker for strenge+
alle vort livs dage ved Jehovas hus.’“+
21 Dengang sagde Esajas: „Lad dem tage en figenkage og smøre den på bylden,+ så han kan komme sig.“+ 22 Og Ezekiʹas sagde: „Hvad er tegnet på at jeg kommer til at gå op til Jehovas hus?“+