Apostlenes Gerninger

17 De rejste så igennem Amfiʹpolis og Apolloʹnia og kom til Thessaloʹnika,+ hvor der var en jødisk synagoge. 2 I overensstemmelse med hvad Paulus plejede+ gik han ind til dem, og på tre sabbatter ræsonnerede han med dem ud fra Skrifterne+ 3 idet han forklarede og ved hjælp af henvisninger beviste at Messias nødvendigvis måtte lide+ og opstå fra de døde,+ og [han sagde]: „Han er Messias,+ den Jesus som jeg forkynder jer.“ 4 Og nogle af dem blev overbevist+ og sluttede sig til Paulus og Siʹlas,+ og det samme gjorde en stor mængde af de grækere som dyrkede [Gud], og ikke så få af de fornemme kvinder.

5 Men jøderne, som blev skinsyge,+ fik fat i nogle onde mænd af dagdriverne* og lavede et opløb og begyndte at bringe byen i oprør.+ Og de angreb Jaʹsons+ hus og søgte at få dem ført frem for pøbelen. 6 Da de ikke fandt dem, slæbte de Jaʹson og nogle af brødrene hen til byens ledere* idet de råbte: „Disse mænd som har vendt op og ned+ på den beboede jord, er også her, 7 og Jaʹson har modtaget dem som gæster. Og alle disse handler i modstrid med kejserens* bestemmelser,+ idet de siger at der er en anden konge,+ nemlig Jesus.“ 8 De skabte virkelig uro i folkemængden og blandt byens ledere da de hørte dette; 9 og først efter at have ladet Jaʹson og de andre stille tilstrækkelig kaution* lod de dem gå.

10 Brødrene sendte straks om natten+ både Paulus og Siʹlas af sted til Berøʹa, og da de var kommet dertil gik de ind i jødernes synagoge. 11 Disse [jøder] var mere ædelsindede end de i Thessaloʹnika, for de tog imod ordet med den største iver og undersøgte daglig Skrifterne+ om disse ting forholdt sig således.+ 12 Så fik mange af dem tro, og det samme gjorde ikke så få af de agtede+ græske kvinder og af mændene. 13 Men da jøderne fra Thessaloʹnika fik at vide at Guds ord også blev forkyndt i Berøʹa af Paulus, kom de også dér for at ægge+ og oprøre+ masserne. 14 Så sendte brødrene straks Paulus af sted for at han skulle tage helt til havet;+ men både Siʹlas og Timoʹteus blev tilbage dér. 15 De som ledsagede Paulus førte ham imidlertid helt til Athen, og efter at de havde fået bud med til Siʹlas og Timoʹteus+ om at komme til ham så hurtigt som muligt, tog de af sted.

16 Mens Paulus ventede på dem i Athen, oprørtes hans ånd i ham+ over at se at byen var fuld af afguder. 17 Derfor begyndte han i synagogen at ræsonnere med jøderne+ og de andre som dyrkede [Gud], og hver dag på torvet+ med dem som tilfældigvis var til stede. 18 Men både nogle af de epikuræiske og nogle af de stoiske filosoffer+ gav sig til at diskutere med ham, og nogle sagde: „Hvad er det mon dette snakkehoved* vil sige?“+ Andre: „Han synes at være en som forkynder fremmede guddomme.“* Det var fordi han forkyndte den gode nyhed om Jesus og om opstandelsen.+ 19 Så greb de fat i ham og førte ham til Areoʹpagus* idet de sagde: „Kan vi få at vide hvad denne nye lære+ som fremholdes af dig, går ud på? 20 Du indfører nemlig noget der lyder mærkeligt i vore ører. Derfor ønsker vi at få at vide hvad disse ting skal betyde.“+ 21 Nu brugte ingen af athenerne eller de fremmede som var på besøg dér, deres fritid til andet end at fortælle eller at høre nyt. 22 Paulus trådte så frem midt for Areoʹpagus+ og sagde:

„Athenske mænd, jeg ser at I i alle henseender synes at have større frygt for guderne*+ end andre har. 23 Mens jeg gik forbi og nøje betragtede de ting jeres gudsdyrkelse er rettet imod, fandt jeg for eksempel også et alter hvorpå der var skrevet: ’For en ukendt gud.’ Det som I altså viser gudhengivenhed uden at kende det, det forkynder jeg jer. 24 Den Gud som har frembragt verden og alt hvad der er i den, han som er himmelens og jordens Herre,+ bor ikke i templer* der er gjort med hænder;+ 25 han tjenes heller ikke af menneskers hænder som om han trængte til noget,+ for han giver selv liv+ og ånde+ og alting til alle. 26 Og han har ud af ét [menneske]+ dannet hver nation+ af mennesker til at bo på hele jordens flade,+ og han har bestemt de fastsatte tider+ og de fastlagte grænser for [menneskenes] bolig,+ 27 for at de skulle søge Gud,+ om de kunne famle sig frem til ham og virkelig finde ham,+ skønt han ikke er langt borte fra en eneste af os. 28 For ved* ham lever vi og bevæger vi os og er vi til,+ sådan som også nogle* af digterne+ iblandt jer har sagt: ’For vi er også hans afkom.’

29 Da vi altså er Guds afkom,+ bør vi ikke forestille os at Det Guddommelige Væsen*+ er som guld eller sølv eller sten, som noget der er tildannet ved et menneskes kunst og opfindsomhed.+ 30 Sandt nok har Gud båret over med en sådan uvidenheds tider,+ men nu meddeler han menneskene at de alle og overalt skal ændre sind.+ 31 Han har nemlig fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme+ den beboede jord* med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt, og det har han givet alle en garanti for,* idet han har oprejst+ ham fra de døde.“

32 Men da de hørte om en opstandelse fra de døde, begyndte nogle at gøre nar,+ mens andre sagde: „Vi vil høre dig [fortælle] om dette igen en anden gang.“ 33 Således gik Paulus bort fra deres midte, 34 men nogle mænd sluttede sig til ham og fik tro, og blandt dem var Dionyʹsius, en dommer ved Areoʹpagusdomstolen;*+ det samme gjorde en kvinde ved navn Daʹmaris, og andre foruden dem.