Galaterne
3 Åh uforstandige galatere! Hvem har øvet en ond indflydelse på jer,+ I for hvis øjne Jesus Kristus blev udmalet som pælfæstet?+ 2 Kun dette vil jeg gerne have at vide af jer: Fik I ånden+ som følge af lovgerninger+ eller som følge af at have hørt+ med tro?* 3 Er I så uforstandige? Er I nu ved at fuldendes i kød+ efter at være begyndt i ånd?+ 4 Har I lidt så meget til ingen nytte?+ Hvis det da var til ingen nytte. 5 Han som skænker jer ånden+ og udfører kraftige gerninger*+ iblandt jer, gør han det da som følge af lovgerninger eller som følge af at I har hørt med tro? 6 Sådan som Abraham „troede på Jehova,* og det blev tilregnet ham som retfærdighed“.+
7 I ved jo at det er dem der holder sig til tro+ som er Abrahams sønner.+ 8 Da Skriften nu forudså at Gud ville erklære folk fra nationerne retfærdige som følge af tro, forkyndte den forud denne gode nyhed for Abraham: „Ved dig skal alle nationerne velsignes.“+ 9 Altså er det dem der holder sig til tro der velsignes+ sammen med den troende og trofaste* Abraham.+
10 Alle de som stoler på lovgerninger er nemlig under forbandelse, for der står skrevet: „Forbandet er enhver som ikke forbliver i alle de ting der står skrevet i skriftrullen med loven for at gøre dem.“+ 11 Og at ingen bliver erklæret retfærdig+ hos Gud ved lov er klart, for „den retfærdige skal leve som følge af tro“.+ 12 Og loven holder sig ikke til tro, men „den der handler efter dem, skal leve ved dem“.+ 13 Kristus har løskøbt+ os fra lovens forbandelse ved at blive en forbandelse+ i stedet for os, for der står skrevet: „Forbandet er enhver som er hængt på en pæl.“*+ 14 Hensigten var at Abrahams velsignelse skulle komme til nationerne ved Jesus Kristus,+ for at vi ved troen+ kunne få den lovede ånd.*+
15 Brødre, jeg taler ved hjælp af et billede fra menneskelivet: En pagt som er gjort gyldig er der ingen der tilsidesætter eller føjer noget til, selv om den er et menneskes.+ 16 Nu blev løfterne udtalt til Abraham+ og til hans afkom.+ Der siges* ikke: „Og til dine efterkommere,“ som når der er mange, men, som når der er én:+ „Og til dit afkom,“+ som er Kristus.+ 17 Ydermere siger jeg dette: Med hensyn til den pagt som tidligere var gjort gyldig af Gud,+ så kunne loven, der kom til fire hundrede og tredive år+ senere, ikke gøre den ugyldig, sådan at den ophævede løftet.+ 18 For hvis arven beror på lov, beror den ikke længere på et løfte;+ men Gud har i sin godhed givet den til Abraham ved et løfte.+
19 Hvorfor da loven? Den blev føjet til for at gøre overtrædelserne kendt,*+ indtil det afkom som løftet var givet til, kom;+ og den blev formidlet gennem engle+ ved en mellemmands hånd.+ 20 Nu er der ingen mellemmand hvor det kun drejer sig om én person, og Gud* er kun én.+ 21 Er loven da imod Guds løfter?*+ Måtte det aldrig ske! Hvis nemlig der var givet en lov som kunne skænke liv,+ ville retfærdighed virkelig have kunnet opnås ved hjælp af lov.+ 22 Men Skriften+ har spærret alt inde under synd,+ for at løftet, som beror på tro på Jesus Kristus, kunne gives til dem der tror.+
23 Men før troen kom,+ blev vi holdt bevogtede under loven,+ spærret inde med henblik på den tro som skulle åbenbares.+ 24 Følgelig er loven blevet en opdrager* der leder os til Kristus,+ for at vi kan blive erklæret retfærdige+ som følge af tro. 25 Men nu da troen er kommet,+ er vi ikke længere under en opdrager.+
26 I er jo alle Guds sønner+ ved troen på Kristus Jesus. 27 For alle I som blev døbt til Kristus+ har iført jer Kristus.*+ 28 Der er hverken jøde eller græker,+ der er hverken træl eller fri,+ der er hverken mand eller kvinde;+ for I er alle én i samhørighed med Kristus Jesus.+ 29 Endvidere, når I hører Kristus til, er I jo Abrahams afkom,+ arvinger ifølge et løfte.+