22 Så sagde Jehova Gud: “Mennesket er blevet som en af os med hensyn til at vide hvad der er godt og ondt.+ Nu må jeg gøre noget så han ikke også rækker hånden ud og tager af livets træ+ og spiser og lever evigt.”*

24 Han drev altså mennesket ud, og for at bevogte vejen til livets træ placerede han øst for Edens Have keruberne+ og den flammende sværdklinge som hele tiden drejede rundt.

7 Den der har ører, skal høre hvad ånden siger til menighederne:+ Den der sejrer,+ vil jeg give lov til at spise af livets træ,+ som er i Guds paradis.’