Første Mosebog
3 Slangen+ var det forsigtigste* af alle de vilde dyr Jehova Gud havde frembragt. Så den sagde til kvinden: “Har Gud virkelig sagt at I ikke må spise af alle træerne i haven?”+ 2 Kvinden svarede slangen: “Vi har lov til at spise af frugten på træerne i haven.+ 3 Men Gud har sagt om frugten på det træ der er midt i haven:+ ‘I må ikke spise af den, nej, I må ikke røre ved den, for hvis I gør det, skal I dø.’” 4 Så sagde slangen til kvinden: “I skal bestemt ikke dø.+ 5 For Gud ved at den dag I spiser af den, vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud med hensyn til at vide hvad der er godt og ondt.”+
6 Kvinden så nu at træet var godt at spise af, og at det var noget øjnene havde lyst til, ja, træet var smukt at se på. Så hun tog af dets frugt og spiste af den.+ Senere gav hun også noget til sin mand da han var hos hende, og han spiste af den.+ 7 Så blev deres øjne åbnet, og de opdagede at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.+
8 Senere, da der blæste en aftenbrise, hørte de Jehova Guds stemme mens han gik i haven, og manden og hans hustru gemte sig for Jehova Gud mellem havens træer. 9 Og Jehova Gud kaldte flere gange på manden og sagde: “Hvor er du?” 10 Til sidst svarede han: “Jeg hørte din stemme i haven, men jeg var bange fordi jeg var nøgen, så jeg gemte mig.” 11 Til det sagde han: “Hvem har fortalt dig at du var nøgen?+ Har du spist af det træ som jeg forbød dig at spise af?”+ 12 Manden sagde: “Kvinden som du har givet mig, hun gav mig frugt fra træet, så jeg spiste.” 13 Jehova Gud sagde så til kvinden: “Hvad er det du har gjort?” Kvinden svarede: “Slangen narrede mig, så jeg spiste.”+
14 Så sagde Jehova Gud til slangen:+ “Fordi du har gjort det, er du forbandet blandt alle husdyr og vilde dyr. På din bug skal du krybe, og du skal æde støv alle dit livs dage. 15 Og jeg sætter fjendskab+ mellem dig+ og kvinden+ og mellem dit afkom+ og hendes afkom.+ Han skal knuse hovedet på dig,+ og du skal hugge ham i hælen.”*+
16 Til kvinden sagde han: “Jeg vil gøre smerten ved at være gravid meget større for dig, og du skal føde med smerte. Du vil længes efter din mand, og han skal herske over dig.”
17 Og til Adam* sagde han: “Fordi du hørte efter din hustru og spiste af træet selvom jeg befalede dig:+ ‘Du må ikke spise af det’, er jorden forbandet på grund af dig.+ Hele dit liv skal du slide og slæbe for at skaffe dig noget at spise.*+ 18 Af jorden vil der vokse torne og tidsler frem til dig, og du skal spise markens planter. 19 I dit ansigts sved skal du spise dit brød* indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget.+ For jord* er du, og til jord* vil du vende tilbage.”+
20 Derefter gav Adam sin hustru navnet Eva,* for hun skulle blive mor til alle levende.+ 21 Og Jehova Gud lavede lange klæder af skind til Adam og til hans hustru som de kunne tage på.+ 22 Så sagde Jehova Gud: “Mennesket er blevet som en af os med hensyn til at vide hvad der er godt og ondt.+ Nu må jeg gøre noget så han ikke også rækker hånden ud og tager af livets træ+ og spiser og lever evigt.”* 23 Med de ord udviste Jehova Gud dem* fra Edens Have+ for at de skulle dyrke jorden som de var taget af.+ 24 Han drev altså mennesket ud, og for at bevogte vejen til livets træ placerede han øst for Edens Have keruberne+ og den flammende sværdklinge som hele tiden drejede rundt.