Det andet brev til korintherne
11 Jeg ville ønske at I ville finde jer i en lille smule ufornuft fra min side. Men det gør I jo allerede! 2 Jeg værner om jer med en nidkærhed som Guds, for jeg har personligt lovet jer væk til ægteskab med én mand og ønsker at kunne overgive jer til Kristus som en ren jomfru.+ 3 Men jeg er bange for at ligesom slangen forførte Eva med sin snedighed,+ sådan vil jeres sind også kunne blive fordærvet så I ikke længere tjener Kristus med den oprigtighed og renhed han har krav på.+ 4 I accepterer det jo uden videre hvis en kommer og forkynder en anden Jesus end ham vi har forkyndt, hvis en påvirker jer til at have en anden indstilling* end den I lærte af os, eller hvis I hører en anden god nyhed end den I først tog imod.+ 5 Jeg mener nemlig ikke at jeg på ét eneste punkt står tilbage for jeres “superapostle”.+ 6 Det kan godt være at jeg ikke er nogen blændende taler,+ men jeg mangler bestemt ikke kundskab – og det har vi på alle måder og i alle ting gjort klart for jer.
7 Begik jeg måske en synd ved at ydmyge mig så I kunne blive ophøjet, ved at jeg med glæde forkyndte Guds gode nyhed for jer uden at I skulle dække mine udgifter?+ 8 Andre menigheder udplyndrede jeg nærmest ved at tage imod materiel hjælp for at kunne betjene jer.+ 9 Men da jeg var hos jer, blev jeg ikke en belastning for jer når jeg manglede noget, for de brødre der kom fra Makedonien, gav mig alt hvad jeg manglede.+ Nej, på ingen måde har jeg været eller vil jeg være til besvær for jer.+ 10 Så sikkert som at sandheden om Kristus er i mig, vil jeg ikke holde op med at rose mig+ af dette i hele Akajas område. 11 Og hvorfor ikke? Er det fordi jeg ikke elsker jer? Nej, Gud ved at jeg elsker jer!
12 Men det jeg gør, vil jeg blive ved med at gøre+ så de der prøver at bevise at de er vores ligemænd, ikke skal have noget grundlag for det* de praler af. 13 Den slags mænd er falske apostle, bedragere som giver sig ud for at være apostle for Kristus.+ 14 Og det er ikke så mærkeligt – Satan selv giver sig jo altid ud for at være en lysets engel.+ 15 Det skulle altså ikke overraske nogen at Satans tjenere altid giver sig ud for at være tjenere for retfærdighed, ligesom han gør. Men til sidst vil det gå dem som de har fortjent.+
16 Jeg siger igen: Ingen skal mene at jeg er ufornuftig. Men hvis nogen alligevel mener at jeg er det, så må I acceptere mig som ufornuftig så jeg også kan få lov til at prale lidt. 17 Det jeg nu vil sige, er ikke noget jeg har lært af Herrens eksempel, men jeg udtaler mig som en ufornuftig person ville gøre, med pralende selvsikkerhed. 18 Der er mange andre der praler af noget rent menneskeligt,* så det vil jeg også gøre. 19 I er jo så “fornuftige” at I uden videre accepterer dem der er ufornuftige. 20 Ja, faktisk finder I jer i hvem som helst der gør jer til slaver, fortærer det I ejer, tager alt hvad I har, ophøjer sig over jer eller slår jer i ansigtet.
21 Her må jeg indrømme at det godt kan se ud som om vi har været svage i vores optræden.
Men hvis andre er så frimodige – her taler jeg meget ufornuftigt – så vil jeg også være det. 22 Er de hebræere? Det er jeg også!+ Er de israelitter? Det er jeg også! Er de af Abrahams slægt? Det er jeg også!+ 23 Er de tjenere for Kristus? Jeg svarer som en vanvittig: Jeg overgår dem! Jeg har slidt mere end nogen anden,+ været mere i fængsel,+ er blevet slået utallige gange og har ofte været tæt på at dø.+ 24 Fem gange har jeg af jøderne fået 40 slag på nær ét,+ 25 tre gange er jeg blevet slået med stokke,+ én gang er jeg blevet stenet,+ tre gange har jeg oplevet skibsforlis,+ et helt døgn har jeg tilbragt på åbent hav. 26 Jeg har ofte været på rejse, været i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare blandt mine egne landsmænd,+ i fare blandt folk fra nationerne,+ i fare i byerne,+ i fare i ørkenen, i fare på havet, i fare blandt falske brødre. 27 Jeg har slidt og slæbt, haft mange søvnløse nætter+ og har sultet og tørstet,+ ja, ofte har jeg ikke haft noget mad,+ jeg har måttet udholde kulde, og jeg har manglet tøj.*
28 Foruden alt dette udefra er der noget som vælter ind over mig hver dag,* nemlig bekymringen for alle menighederne.+ 29 Hvem er svag uden at jeg også føler mig svag? Hvem har fået nogen til at snuble uden at jeg bliver vred?
30 Hvis jeg skal prale, vil jeg prale af noget der viser at jeg er svag. 31 Herren Jesus’ Gud og Far, den der skal lovprises for evigt, ved at jeg ikke lyver. 32 I Damaskus holdt kong Aretas’ statholder hele damaskenernes by under bevogtning for at pågribe mig, 33 men jeg blev firet ned i en kurv gennem et vindue i bymuren,+ og jeg slap ud af hans hænder.