Ifølge Matthæus

3 Senere kom Johannes+ Døber og forkyndte+ i Judæas ørken. 2 Han sagde: “I må angre, for himlenes rige er kommet nær.”+ 3 Det er ham profeten Esajas talte om+ da han sagde: “En stemme råber i ørkenen: ‘Ryd Jehovas* vej! Gør hans veje lige!’”+ 4 Johannes gik med klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet.+ Han levede af græshopper og vild honning.+ 5 Folk fra Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen gik nu ud til ham,+ 6 og han døbte* dem i Jordanfloden,+ og de bekendte åbent deres synder.

7 Da han så at mange af farisæerne og saddukæerne+ var kommet til stedet hvor han døbte, sagde han til dem: “Giftslangeyngel,+ hvem har fortalt jer at I kan flygte fra den kommende vrede?+ 8 Vis derfor i handling* at I har angret. 9 Tro ikke at I kan sige til jer selv: ‘Vi er Abrahams børn.’+ For jeg siger jer at Gud er i stand til at gøre disse sten til Abrahams børn. 10 Øksen ligger allerede ved foden af træerne. De træer som ikke giver god frugt, vil altså blive fældet og kastet i ilden.+ 11 Jeg døber jer med vand fordi I angrer,+ men den der kommer efter mig, er stærkere end mig, og jeg er ikke engang god nok til at tage hans sandaler af.+ Han vil døbe jer med hellig ånd+ og med ild.+ 12 Han har sin kasteskovl* i hånden, og han vil rydde sin tærskeplads fuldstændigt og samle sin hvede i laden, men avnerne vil han brænde med en ild+ der ikke kan slukkes.”

13 Så kom Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordanfloden for at blive døbt af ham.+ 14 Men Johannes protesterede og sagde: “Det er mig der har brug for at blive døbt af dig, og så kommer du til mig!” 15 Jesus svarede ham: “Gør det alligevel, for det er passende at vi på den måde gør alt det Gud har bestemt.”* Derfor gjorde Johannes som Jesus sagde. 16 Straks efter at Jesus var blevet døbt, kom han op af vandet, og himlene åbnede sig,+ og han* så Guds ånd dale ned som en due og komme over ham.*+ 17 Og en stemme fra himlene+ sagde: “Det er min Søn,+ som jeg elsker og har godkendt.”+