Nahum*

1 Budskabet mod Niʹneve:+ Bogen med elkosjitten* Naʹhums syn:

2 Jehova er en Gud* som kræver udelt hengivenhed+ og som tager hævn; Jehova tager hævn+ og fyldes af* forbitrelse.+ Jehova tager hævn over sine modstandere,+ og han fortørnes på sine fjender.+

3 Jehova er både sen til vrede+ og vældig i kraft,+ og Jehova vil på ingen måde lade [den skyldige] være ustraffet.+

I uvejrsvind og i storm går hans vej, og skyerne er det fine støv på hans fødder.+

4 Han taler strengt til havet+ og tørrer det bort; og alle floderne lader han løbe tørre.+

Baʹsan og Karʹmel visner,+ og Libanons blomst visner.

5 Bjerge ryster for ham, og højene smelter.+

Og jorden hæves for hans ansigt, ja, det frugtbare land* med alle som bor deri.+

6 Hvem kan holde stand over for hans fordømmelse?+ Og hvem kan rejse sig mod hans brændende vrede?+

Hans forbitrelse udøses som ild,+ og klipperne* brydes ned på grund af ham.

7 Jehova er god,+ en fæstning+ på trængselens dag.+

Og han kender dem der søger tilflugt hos ham.+

8 Og med en oversvømmelse der fejer forbi, vil han gøre ende på dens* sted,+ og mørke vil forfølge hans fjender.*+

9 Hvad vil I udtænke mod Jehova?+ Han gør ende [på jer].

Der opstår ikke trængsel to gange.+

10 Skønt de er flettet sammen som tornekviste+ og er drukne som af deres hvedeøl,*+ vil de blive fortæret som helt tørre halmstrå.+

11 Af dig* fremstår der en som udtænker ondt mod Jehova,+ en som råder til nedrighed.*+

12 Således har Jehova sagt: „Om så de er fuldstændig kampklare, og tilmed mange, vil de alligevel blive hugget ned,+ og man vil drage bort. Og jeg skal bringe dig i nød, så jeg ikke behøver at bringe dig i nød mere.+ 13 Og nu vil jeg bryde den ågstang han [har lagt] på dig,+ og dine bånd vil jeg rive itu.+ 14 Og om dig* har Jehova påbudt: ’Der vil ikke mere blive sået noget af dit navn.+ Fra dine guders* hus udrydder jeg de udskårne og støbte billeder.+ Jeg laver et gravsted til dig,+ for du er uden betydning.’*

15 Se! Til fods på bjergene kommer* den der bringer godt nyt,* den der forkynder fred.+ Juda, hold dine højtider!+ Indfri dine løfter!+ For det skal ikke ske igen at en usling* drager igennem dig.+ Han vil blive fuldstændig udryddet.“*+

2 En der spreder er draget op foran dig.*+ Hold fæstningsmuren bevogtet. Hold udkig med vejen. Gør hofterne stærke. Opbyd ekstra kraft.+

2 For Jehova vil føre Jakobs stolthed+ — som Israels stolthed — tilbage, for nogle har tømt [landet hos] dem,+ og deres vinranker har de ødelagt.+

3 Hans vældige krigeres skjolde er farvet røde; [hans] dygtige mænd* er klædt i skarlagen.+ Stridsvognen [skinner] af stålets ild den dag han gør sig klar, og [spyddene af] enebærtræ*+ bliver rystet. 4 I gaderne kører stridsvognene som rasende.+ De farer frem og tilbage på torvene. De ser ud som fakler. De løber som lyn.+

5 Han husker på sine stormænd.+ De snubler idet de går frem.+ De skynder sig frem til dens mur, og skærmtaget er på plads. 6 Flodportene vil blive åbnet, og paladset vil gå i opløsning. 7 Og det er blevet bestemt; hun er blevet blottet; hun skal bæres bort,+ og hendes trælkvinder vil klage sig — det lyder som duer+ — mens de slår sig igen og igen på hjertet.+ 8 Og Niʹneve har i sine dage været+ som en dam med [mange] vande;+ men de flygter. „Stands!* Stands!“ Men ingen vender om.+

9 I skal røve sølv; I skal røve guld;+ for der er ingen ende på udstyr. Der er en imponerende mængde af alle slags klenodier.+

10 Den er tom og tømt og lagt øde!+ Og hjertet smelter,+ og knæene skælver,+ og der er strenge veer i alle hofter;+ og ansigtet er kommet til at gløde på dem alle.+ 11 Hvor er løvernes bolig og hulen* der tilhørte de unge løver med manke, hvor løven* færdedes og gik ind,*+ hvor løveungerne var og ingen fik [dem] til at skælve?+ 12 Løven sønderrev rigeligt til sine unger og knækkede halsen [på byttet] til sine løvinder. Og den fyldte sine grotter med bytte og sine boliger med sønderrevet vildt.+

13 „Se! Jeg er imod dig,“ lyder Hærstyrkers Jehovas* udsagn,+ „og jeg vil lade dens* stridsvogne gå op i røg.+ Og dine unge løver med manke skal et sværd fortære.+ Og jeg vil udrydde dit bytte fra jorden, og dine sendebuds røst skal ikke høres mere.“+

3 Ve den blodskyldige* by!+ Den er helt fuld af bedrag [og] røveri. Bytte udebliver ikke! 2 Der er lyden af pisk+ og lyden af rumlende hjul, og hesten er i galop og vognen danser af sted.+ 3 Rytteren højt til hest og sværdets flamme og spyddets lyn+ og en mængde slagne og en masse døde kroppe; og der er ingen ende på lig. Man snubler over ligene af dem — 4 på grund af skøgens mange utugtsgerninger,+ hun der er god til at tage sig yndefuld ud, en mester i trolddomskunster, hun der besnærer nationer med sine utugtsgerninger og slægter med sine trolddomskunster.+

5 „Se! Jeg er imod dig,“*+ lyder Hærstyrkers Jehovas* udsagn, „og jeg vil løfte dine skørter op over dit ansigt og lade nationer se din nøgenhed+ og riger din vanære. 6 Og jeg vil kaste afskyelige ting på dig+ og vise hvor foragtelig du er og stille dig til skue.+ 7 Da vil enhver som ser dig, flygte fra dig+ og sige: ’Niʹneve er blevet hærget! Hvem vil vise den deltagelse?’ Hvor skal jeg søge efter trøstere til dig? 8 Er du bedre end No-Aʹmon,+ der sad ved Nilkanalerne?+ Der var vand rundt om den, den hvis velstand var havet, hvis mur var fra havet. 9 Ætiopien* var dens kraft, og Ægypten med;+ ja, uden grænse. Put og libyerne* var blandt dem der hjalp dig.*+ 10 Også den var bestemt til landflygtighed; den måtte gå i fangenskab.+ Også dens børn blev knust på hvert et gadehjørne;+ og dens ansete mænd kastede man lod om,+ og alle dens stormænd blev lænket med fodjern.+

11 Også du vil blive beruset;+ du vil blive en der er skjult.+ Også du vil søge en fæstning mod fjenden.+ 12 Alle dine befæstede steder er som figentræer med tidlige figner: hvis de rystes, falder de ned i munden på den der vil spise dem.+

13 Se! Dit folk er som kvinder i din midte.+ Dit lands porte vil blive åbnet på vid gab for dine fjender. Ild vil fortære dine slåer.+ 14 Træk vand op til en belejring.+ Gør dine befæstede steder stærke.+ Træd ind i dyndet, og tramp i leret; grib fat i teglstensformen. 15 Selv dér vil ilden fortære dig. Et sværd vil hugge dig ned.+ Den vil fortære dig som [den fortærer] vingeløse græshopper.*+ Gør dig talstærk som vingeløse græshopper; gør dig talstærk som vandregræshopper.* 16 Du har gjort dine købmænd talrigere end himmelens stjerner.+

Den vingeløse græshoppe* krænger huden af og flyver bort. 17 Dine vagter er som vandregræshoppen,* og dine udskrivningschefer som en græshoppesværm.* En dag det er koldt lejrer de sig i folde med stengærder. Solen skal blot skinne, og de flygter, og man kender ikke deres sted, [ved ikke] hvor de er.+

18 Dine hyrder er slumret ind,+ assyrerkonge; dine stormænd bliver i deres boliger.+ Dit folk er spredt på bjergene, og ingen samler det sammen.+ 19 Der er intet som bøder på dit sammenbrud. Dit sår er ulægeligt.+ Alle der hører rygtet om dig vil klappe i hænderne over dig;+ for hvem er din ondskab ikke ustandselig fejet hen over?“+