Zefanias*

1 Jehovas ord som kom til Zefaniʹas, en søn af Kuʹsji, en søn af Gedalʹja, en søn af Amarʹja, en søn af Ezekiʹas, i Aʹmons+ søns, kong Josiʹas+ af Judas, dage:

2 „Jeg vil visselig rive alt bort fra jordens flade,“ lyder Jehovas udsagn.+

3 „Jeg vil rive mennesker og dyr bort.+ Jeg vil rive himmelens flyvende skabninger og havets fisk+ og snublestenene sammen med de ugudelige bort;+ og jeg vil udrydde menneskene* fra jordens flade,“+ lyder Jehovas* udsagn. 4 „Og jeg vil række min hånd ud mod Juda og mod alle Jerusalems indbyggere,+ og jeg vil udrydde Baʹals* rest fra dette sted+ [og] afgudspræsternes* navn sammen med præsterne,+ 5 og dem der på tagene bøjer sig for himmelens hær,+ og dem der bøjer sig+ idet de sværger [troskab] til Jehova+ og sværger ved Malʹkam,*+ 6 og dem som trækker sig tilbage fra at følge Jehova+ og som ikke søger Jehova og ikke rådspørger ham.“+

7 Vær stille for den suveræne Herre Jehova;+ for Jehovas dag er nær;+ for Jehova har forberedt et slagtoffer;+ han har helliget dem han har indbudt.+

8 „Og på Jehovas slagtoffers dag vil jeg rette min opmærksomhed mod fyrsterne og kongens sønner+ og alle der klæder sig i fremmed dragt.+ 9 Og jeg vil rette min opmærksomhed mod enhver der klatrer op på forhøjningen* på den dag, dem der fylder deres herrers* hus med vold og svig.+ 10 Og på den dag kommer der,“ lyder Jehovas udsagn, „et højt råb fra Fiskeporten+ og et hyl fra den anden bydel+ og [braget af] et stort sammenbrud fra højene.+ 11 Hyl,+ I der bor i Makʹtesj,* for alle handelsfolkene er bragt til tavshed;+ alle der afvejer sølv er udryddet.

12 Og til den tid vil jeg omhyggeligt gennemsøge Jerusalem med lamper,+ og jeg vil rette min opmærksomhed mod de mænd* der er stivnede [som vin] på bundfaldet,+ dem der siger i deres hjerte: ’Jehova gør hverken godt eller ondt.’+ 13 Og deres velstand bliver til plyndringsgods og deres huse til en ødemark.+ Og de vil bygge huse, men ikke komme til at bo der;+ og de vil plante vingårde, men ikke komme til at drikke vinen derfra.+

14 Jehovas* store dag+ er nær.+ Den er nær, og den kommer meget hurtigt.+ Lyden af Jehovas dag er bitter.+ Den vældige kriger* skriger dér.+ 15 Den dag er en dag med heftig vrede, en dag med kval og trængsel,+ en uvejrets og ødelæggelsens dag, en mørkets og mulmets dag,+ en dag med skyer og tykt mulm, 16 en hornets* og alarmsignalets dag,+ mod de befæstede byer og mod de høje hjørnetårne.+ 17 Og jeg vil volde menneskene* kval, og de skal gå som blinde;+ for det er mod Jehova de har syndet.+ Og deres blod skal udgydes som støv,+ og deres indvolde som skarn.+ 18 Hverken deres sølv eller deres guld vil kunne udfri dem på Jehovas heftige vredes dag;+ og ved hans nidkærheds ild bliver hele jorden* fortæret,+ for han gør ende, ja forfærdende ende,* på alle der bor på jorden.“+

2 Saml jer, ja, lad der ske en samling,+ du nation som ikke blegner af skam.*+ 2 Før forordningen føder,+ [før] dagen er fløjet bort som avner, før Jehovas brændende vrede kommer over jer,+ før Jehovas vredes dag kommer over jer,+ 3 søg Jehova,+ alle I sagtmodige* på jorden,+ som har handlet efter hans lovbud.* Søg retfærdighed,+ søg sagtmodighed.*+ Måske*+ kan I blive skjult* på Jehovas vredes dag.+ 4 For Gaʹza vil blive forladt+ og Aʹskalon lagt øde.+ Asʹdod+ vil blive drevet bort ved middagstid;+ og Eʹkron vil blive rykket op med rode.+

5 „Ve dem der bor i området ved havet, keretitternes* nation!+ Jehovas ord er imod jer, Kaʹna’an, Filisterland, og jeg vil udrydde dig, så der ingen indbyggere er.+ 6 Og området ved havet vil blive græsgange,+ [med] udgravede brønde for hyrder og folde med stengærder til får. 7 Og det vil blive et område for den rest der er tilbage af Judas hus.+ På dem vil de græsse. I Aʹskalons huse vil de lægge sig om aftenen. For Jehova deres Gud* vil rette sin opmærksomhed mod dem+ og føre deres fangne tilbage.“+

8 „Jeg har hørt Moʹabs smædetale+ og Amʹmons sønners spottegloser,+ hvormed de har smædet mit folk og hoveret over deres landområde. 9 Derfor, så sandt jeg lever,“+ lyder Hærstyrkers Jehovas, Israels Guds, udsagn, „skal Moʹab blive som Soʹdoma+ og Amʹmons sønner+ som Gomorʹra, et sted der besiddes af nælder, en saltgrube og en ødemark til fjerne tider.+ Mit folks rest skal plyndre dem, og de der er tilbage af min nation skal tage dem i eje.+ 10 Dette vil de få for deres stolthed,+ fordi de smædede og hoverede over Hærstyrkers Jehovas* folk.+ 11 Frygtindgydende vil Jehova være imod dem;*+ for han vil udmagre alle jordens guder,*+ og folk vil bøje sig for ham,+ hver på sit sted, alle nationernes øer.*+

12 Også I ætiopiere,*+ I vil blive dræbt af mit sværd.*+

13 Og han vil række sin hånd ud mod nord, og han vil udrydde Assyrien.+ Og han vil gøre Niʹneve til en ødemark,+ tør som ørkenen. 14 Og midt i den vil flokkene lægge sig, alle nationens* vilde dyr.+ Både pelikan og hulepindsvin+ vil overnatte mellem dens søjlehoveder.+ En stemme vil synge i vinduet. Der vil være murbrokker på tærskelen, for man har revet cedertræsbeklædningen af.+ 15 Dette er byen der jublede af glæde, den der boede så trygt,+ den der sagde i sit hjerte: ’Jeg og ingen anden!’+ Hvor er den dog blevet noget man forfærdes over, et sted hvor vilde dyr lægger sig! Enhver der går forbi den, vil fløjte [undrende]; han vil vinke med hånden.“+

3 Ve den opsætsige* og tilsølede, den undertrykkende by!+ 2 Den hørte ikke efter en [advarende] røst;+ den tog ikke imod tugt.+ Den stolede ikke på Jehova.+ Den nærmede sig ikke sin Gud.*+ 3 Fyrsterne i dens midte var brølende løver.+ Dens dommere var ulve [der er sultne] om aftenen, der ikke gnaver [ben] før morgen.+ 4 Dens profeter var tøjlesløse, forræderiske mænd.+ Dens præster vanhelligede det hellige; de gjorde vold på loven.+ 5 Jehova var retfærdig i dens midte;+ han ville ikke begå nogen uretfærdighed.+ Morgen efter morgen gav han sin dom.+ Den manglede ikke når det blev lyst.+ Men den uretfærdige kendte ikke til skam.+

6 „Jeg udryddede nationer; deres hjørnetårne blev ødelagt. Jeg gjorde deres gader øde, så ingen færdedes der. Deres byer blev lagt øde, uden et menneske,* uden indbyggere.+ 7 Jeg sagde: ’Du må dog frygte mig, tage imod tugt,’+ — så dens bolig ikke skulle udryddes+ — alt hvad jeg måtte kræve den til regnskab for.+ I sandhed, de har skyndt sig med at lade alle deres gerninger være ødelæggende.+

8 ’Bliv derfor ved med at nære forventning til mig,’+ lyder Jehovas udsagn, ’til dagen da jeg rejser mig* til byttet,*+ for min dom går ud på at samle nationerne,+ på at jeg skal samle rigerne sammen, for at udøse min fordømmelse over dem,+ hele min brændende vrede; for af min nidkærheds ild skal hele jorden* fortæres.+ 9 For da giver jeg folkene et nyt sprog,+ et der er rent,* for at de alle kan påkalde Jehovas navn+ og tjene ham skulder ved skulder.’*+

10 Fra egnen ved Ætiopiens* floder vil de der bønfalder mig, mit spredte folks datter, bringe mig gaver.+ 11 På den dag vil du* ikke behøve at skamme dig over alle de gerninger hvormed du gjorde oprør mod mig,+ for da vil jeg fra din midte fjerne dem der jublede hovmodigt hos dig,+ og du vil aldrig mere være hovmodig på mit hellige bjerg.+ 12 Og jeg vil lade et sagtmodigt og ringestillet folk blive tilbage i din midte,+ og de vil søge tilflugt i Jehovas navn.+ 13 De der bliver tilbage af Israel+ vil ikke begå nogen uretfærdighed,+ og de vil ikke tale løgn,+ og i deres mund vil der ikke findes en svigefuld tunge;+ for de vil finde føde og lægge sig,+ og ingen vil få [dem] til at skælve.“+

14 Råb af glæde, Zions datter! Bryd ud i jubelråb,+ Israel! Fryd dig og jubl af glæde af et helt hjerte, Jerusalems datter!+ 15 Jehova har fjernet dommene over dig.+ Han har ryddet din fjende af vejen.+ Israels konge, Jehova, er i din midte.+ Du skal ikke længere frygte ulykke.+ 16 På den dag bliver der sagt til Jerusalem: „Frygt ikke, Zion.+ Lad ikke hænderne synke.+ 17 Jehova din Gud* er i din midte. Som en vældig kriger* vil han frelse.+ Han vil glæde sig over dig med fryd.+ Han bliver stille i sin kærlighed. Han vil juble over dig med glædesråb.

18 Jeg vil samle dem der sørgede+ over at måtte undvære festtiderne;+ de måtte undvære dig,* fordi de bar på forsmædelse på grund af [dig].+ 19 Se, på den tid griber jeg ind mod alle dem der undertrykker dig;+ og jeg vil frelse de haltende,+ og de fordrevne vil jeg samle sammen.+ Og jeg vil gøre dem til en lovsang og til et navn i hele det land hvor de har haft skam. 20 Til den tid bringer jeg jer hjem, ja, til den tid når jeg samler jer sammen. For jeg vil gøre jer til et navn og til en lovsang blandt alle jordens folkeslag, når jeg fører jeres fangne tilbage for øjnene af jer,“ har Jehova sagt.+