Kan samfundet løse problemet?

HVORDAN søger man at bremse den voksende lovløshed?

En af de løsninger der ofte foreslås, er denne: BRUG MERE MAGT. Man forlanger: „Mere politi!“ „Hårdere straffe!“

Ingen kan med rette benægte at en forbryder må tage straffen for sin forbrydelse. Bibelen fortæller at Gud gav fortidens Israel visse love som foreskrev at overtrædere skulle straffes, i nogle tilfælde endog med døden. (4 Mos. 35:31; 2 Mos. 22:1-6) Man kan heller ikke benægte at en svækkelse af lovens håndhævelse i vor tid kun vil gøre forholdene værre.

Spørgsmålet er derfor: Kan en styrkelse af politiet dæmme effektivt op for den voksende bølge af kriminalitet?

Kan politiet løse problemet?

Som følge af den voksende lovløshed øges politistyrken mange steder. Men om dette vil virke forebyggende på lovløsheden afhænger for en stor del af befolkningens samarbejdsvilje, og denne er i en del områder forsvindende lille. I mange lande udsættes politifolk desuden for fristende tilbud fra mænd som gerne vil bestikke dem.

I hvor stor udstrækning kan mere politi garantere sikkerheden? Det vil interessere Dem at læse hvad Times for 3. juni 1969 skrev om byen New York:

„Det ville koste 25 milliarder dollars om året — en tredjedel af forsvarsministeriets samlede årsbudget — at lade hver eneste husblok i byen afpatruljere af en betjent døgnet rundt.

Og selv om det kunne lade sig gøre, siger politifolk at det ikke ville standse forbrydelserne fordi over halvdelen begås på steder hvor patruljebetjentene ikke kommer — i boliger, restauranter, gange og elevatorer.“

James Vorenberg, tidligere formand for De forenede Staters kommission til undersøgelse af kriminaliteten, har indset hvor vanskeligt problemet er. Han udtaler: „Politiet kan i stor udstrækning ikke hindre en kriminel adfærd.“ Hvorfor ikke?

Fordi håndhævelsen af en lov ikke ændrer folks had eller urette ønsker. Den forandrer ikke den indstilling der ligger til grund for overtrædelsen. Hvis den grundlæggende tankegang er forkert, kan lovens håndhævelse alene ikke rette den.

Håndhævelsen af loven fjerner heller ikke uretfærdighed, fordom eller fattigdom. Den gør ikke begærlige mennesker gavmilde, eller arrogante mennesker ydmyge. Den fjerner ikke de forhold der ofte giver anledning til utilfredshed og lovløshed.

Hvad kan regeringerne gøre?

Kan problemet ikke løses på regeringsplan? Hvilket resultat kommer man til når man undersøger sagen?

Har staterne for eksempel kunnet holde fred med hinanden? Har de kunnet afgøre deres uoverensstemmelser på en fornuftig måde, på grundlag af retfærdige love? De kender svaret. Siden 1914 har de forskellige stater ført de mest ødelæggende krige i historien. Godt og vel 100 millioner mennesker er blevet dræbt eller lemlæstet! De materielle ødelæggelser har været enorme. Et voldsomt had er blusset op fra tid til anden. Hvordan har dette berørt folks indstilling inden for de enkelte lande? Har det givet anledning til respekt for de eksisterende love? Bladet Look svarer:

„I nationer over hele verden har både det jævne folk og dets ledere tilsyneladende altid kunnet retfærdiggøre enhver form for vold som de har øvet mod deres medmennesker. . . . Eksistensen af sanktioneret vold eroderer [eller nedbryder] begrebet lov og orden.“

Om De forenede Nationer stod der i maj 1969-udgaven af World Union fra Holland:

„De forenede Nationer . . . har ikke været i stand til at oprette nogen form for international orden. Siden organisationens oprettelse har vi set det mest vanvittige rustningskapløb i historien og levet under en konstant trussel om en tredje verdenskrig.“

Dette rustningskapløb koster milliarder af kroner hvert eneste år.

Det er tydeligt at de forskellige landes regeringer ikke er ved at løse problemet. Uanset hvor oprigtige og velmenende enkelte regeringsmedlemmer måtte være, kan de ikke hidføre sand lov og orden.

Hvad med de økonomiske systemer?

Ville større velstand give mindre lovløshed? Nej, på ingen måde. Paradoksalt nok er det de rigeste nationer der har den største kriminalitet! Mange øvrighedspersoner står uforstående over for den voksende lovløshed blandt børn af velstående forældre. Bladet Monthly Letter, som udgives af Royal Bank of Canada, indrømmede i sin udgave for marts 1969:

„Den stigende lovløshed midt i nationens velstand giver Canadas indbyggere alvorlige problemer at løse. De står over for at måtte revidere den almindelige hypotese om at fattigdom avler kriminalitet; de må give rum for den mulighed at velstand også kan avle kriminelle handlinger.“

De økonomiske systemer mindsker ikke den utilfredshed der er med til at avle kriminelle handlinger. Hvis De har været ude at købe ind i den senere tid, vil De vide at priserne konstant stiger. Desuden tager skatterne mere og mere af indtægten. Dette økonomiske pres gør mange utilfredse. Nogle reagerer ved at slå ind på en kriminel vej, hvilket de omsiggribende butikstyverier og det tiltagende skattesnyderi vidner om.

Nytter det at søge hjælp hos verdens økonomiske systemer når de næsten konstant selv befinder sig i en krise? Efter en af de mange internationale pengekriser der har været i de sidste par år, skrev Newsweek: „Atter vaklede verdens skrøbelige økonomiske struktur på randen af kaos.“ L. Albert Hahn, der er autoritet på det økonomiske område, har om verdens økonomiske system udtalt: „Uden tvivl vil dette system bryde sammen en dag.“ Kan det danne grundlaget for et stabilt samfund?

Hvad med verdens religiøse samfund?

Men kan verdens religiøse samfund da i det mindste ikke anvise vejen til sand lov og orden?

Hvad finder vi inden for kristenhedens kirker? I dag læser vi om flere og flere præster som bifalder eller undskylder vold, deltagelse i politik, kønslig forbindelse før ægteskabet, ja endog ægteskabsbrud og homoseksualitet. Kirkerne selv er ofte splittet af stridigheder og oprør.

Desuden forholder det sig som Martin Marty siger i The Search for a Usable Future: „Interviewere [i opinionsundersøgelser] finder ingen nævneværdige forskelle mellem kristne og ikke-kristne når det gælder vigtige humanitære eller etiske spørgsmål.“ Kristenhedens kirkemedlemmer har altså ikke vist sig at være bedre end dem de kalder „hedninger“.

U.S. News & World Report peger på en af grundene til at kristenhedens kirker er ved at miste deres indflydelse:

„Kristendommens prestige i verden er blevet svækket i betydelig grad fordi de såkaldt kristne nationer så hyppigt har benyttet vold for at fremkalde internationale forandringer.“

Men det er ikke kun medlemmerne af kristenhedens kirker der har bekæmpet hinanden på slagmarken og i optøjer eller opstande. Tilhængere af de ikke-kristne religioner har gjort det samme. Muhamedanere har bekæmpet muhamedanere, buddhister har bekæmpet buddhister og hinduer har bekæmpet hinduer.

Sand lov og orden må udspringe af hjertet. Verdens store religionssamfund hævder at det er dem der opdrager folks hjerter. Derfor må hovedansvaret for de dårlige tilstande, den manglende lov og orden, placeres hos disse religionssamfund. De har undladt at vise vej til et virkelig moralsk og fredeligt samfund blandt menneskene.

Er videnskaben løsningen?

Kan videnskaben danne grundlag for et ordnet samfund?

Den videnskabelige teknologi har frembragt mange gavnlige maskiner og produkter, men samtidig har man fået storbyer, og de har ikke fungeret godt; de er blevet arnesteder for problemer. Teknikken har også givet os hurtige transportmuligheder. Men nu øges problemerne efterhånden som trafikken i luften og på landjorden bliver mere intens; og hvert eneste år dræbes titusinder af mennesker ved trafikulykker.

Hvorfra har man for øvrigt fået de maskiner og materialer som nu i højere og højere grad forurener vandet og luften, ja selv den mad vi spiser? Og hvorfra kommer de ødelæggelsesvåben som har udslettet millioner af mennesker i vor generation? Fra videnskaben.

Videnskaben har gjort det muligt at sende mennesker til månen, men udgifterne er gigantiske. Samtidig sulter tusinder af mennesker ihjel hver eneste dag, byer forfalder og kriminaliteten stiger.

Synes De at videnskaben løser de problemer som trænger sig på, de problemer som virkelig har betydning for menneskene? Det forholder sig som professor H. S. Commager fra Amherst College har sagt i Saturday Review: „Ved afslutningen af en generation som havde set videnskabelige og teknologiske fremskridt uden lige, fandt menneskene hungeren mere udbredt, voldshandlingerne mere hensynsløse og livet mere usikkert end på noget andet tidspunkt i århundredet.“

I værket Borger i Danmark skriver dr. Tor Ragnar Gerholm ligeledes hvad den tekniske udvikling eller revolution har ført til: „Netop denne revolution, med dens radikale forandringer af menneskets vilkår, troede man ville skabe et paradis på jorden. Men i dag viser revolutionens virkninger sig for mange mennesker som forfærdende. Mange ser i den tekniske udvikling en skæbnesvanger trussel mod menneskehedens hele eksistens.“

Menneskene har altså ikke kunnet løse problemet. Det de har prøvet at gøre, har ikke været tilfredsstillende. Efter de mange muligheder de har haft i århundredernes løb har de alligevel ikke kunnet indføre lov og orden med retfærdighed og ligeret for alle. De har stadig ikke løsningen.

Hvorfor ikke? Hvorfor slår de menneskelige planer hele tiden fejl? Hvad er forklaringen på det sammenbrud man ser i dag?

[Illustration på side 7]

Protest!