Ønsker De lov og orden?
ØNSKER De lov og orden? Og i bekræftende fald: hvilken slags lov og orden?
Er De blot interesseret i en lov og orden som tillader Dem at fortsætte tilværelsen som hidtil, en lov og orden som hindrer at noget krydser Deres personlige planer?
Eller ønsker De den slags lov og orden der opstiller normer for en ret opførsel, baseret på uselviskhed, kærlighed og respekt for andres rettigheder? Når De interesserer Dem for andres rettigheder, tænker De så også på Guds rettigheder?
Nogle vil foretrække at se bort fra Gud. Men på den måde får man aldrig sand lov og orden. Ingen styreform som er udtænkt af mennesker har endnu kunnet indføre varig lov og orden. Gamle styreformer forsvinder, nye opstår, varer en tid og bliver så selv erstattet af andre. Lovene revideres af og til fordi mange er utilfredse med dem eller fordi de ikke formår at hindre misbrug og ugerninger.
Loyaliteten mod de menneskeskabte love daler hele tiden. Flere og flere adlyder kun de love der passer dem, de love der ikke krydser deres planer og ambitioner.
Hvis mennesker loyalt og vedvarende skal holde en lov, må denne lov komme fra en højere kilde, ikke fra ufuldkomne skabninger som dem selv. Kun Guds lov kan opfylde dette krav.
Alle som virkelig ønsker sand lov og orden fra Gud, indbydes til at leve på jorden under hans himmelske styre. (Matt. 24:14) Men Gud tvinger ingen. De der ønsker at forkaste hans lov og orden kan gøre det. Men de må også tage konsekvenserne af deres valg.
Hvis man forkaster Guds lov og orden
Guds ord viser at hver enkelt må være ansvarlig for hvordan han betragter Guds love. Bibelen siger: „Fordi . . . I lod hånt om alt mit råd . . . derfor ler jeg ved eders ulykke, . . . når eders ulykke kommer som storm, når trængsel og nød kommer over jer. Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde, fordi de hadede kundskab og ikke valgte [Jehovas] frygt; mit råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min revselse.“ — Ordsp. 1:24-30.
De der forkaster Guds høje normer vil ikke blive beskyttet når den nuværende ordning ophører. Gud er ikke forpligtet til at hjælpe dem. Hans ord siger: „Frugt af deres færd skal de nyde og mættes med egne råd; thi tankeløses egensind bliver deres død, tåbers sorgløshed bliver deres undergang.“ — Ordsp. 1:31, 32.
Mange er ’egensindige’ i dag; de afviser Gud og hans love. Både unge og voksne gør oprør mod enhver form for lov og orden, især Guds. Men sådanne mennesker kaldes ’tankeløse’. De ved faktisk ikke hvad det er de taler om. De mangler visdom og forståelse.
Andre følger blot sorgløst med strømmen, som om de dårlige forhold ville gå over og på en eller anden måde blive bedre uden at de gjorde noget ved det. Men som Bibelen viser, er dette tåbeligt. Gud har bestemt at den nuværende ordning skal ophøre, og både egensindige og sorgløse vil forsvinde sammen med den. Det vil da ikke være fornuftigt at følge sådanne, vel?
Hvis man adlyder Guds lov
Det vil i stedet være fornuftigt at vende sig til Jehova, lære hvad hans love går ud på, og derpå adlyde dem. Guds ord lover: „Men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod ulykkens rædsel.“ (Ordsp. 1:33) Ja, den der lytter til visdommen fra Jehova og gør hans vilje, vil være i sikkerhed når ulykken rammer det nuværende system. Han vil overleve og komme ind i Guds nye ordning.
Selve forudsætningen for således at opnå Guds lov og orden, er at man tilegner sig kundskab fra Bibelen, Guds ord. Og det kan man ikke gøre på blot et par timer. Nogle mener at de skulle kunne lære alt om Guds hensigter uden egentlig at gøre noget for det. Det er ikke tilfældet. Der kræves en vis indsats.
Eftersom kundskab om Gud er nøglen til livet, tilskynder vi Dem til at tage imod det særlige seksmåneders bibelkursus som Jehovas vidner tilbyder alle interesserede uden vederlag. Det kan holdes i Deres eget hjem.
Hvis De virkelig ønsker det der er ret, hvis De gerne vil opleve sand lov og orden, så vil De gøre hvad den store Dommer og Livgiver siger: „Glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud! Thi en række af dage og leveår og lykke bringer de dig.“ — Ordsp. 3:1, 2.