Vi betragter verden
Beatmusik og stofmisbrug
● I en kronik i Politiken for den 18. maj 1969 skrev skoleinspektør Jørgen Berg: „Brugen, eller misbrugen, af disse [euforiserende] stoffer kædedes ofte sammen med ungdommens oprør mod det bestående, man meldte sig ud af ’systemet’. ’Drop out’ hed det. Man klædte sig på en ny måde, anlagde langt hår, gik med perlekæder etc., viste at man var i opposition, eller at man var ’stået af’. Når denne livsholdning har fået så stor udbredelse, som den har, skyldes det utvivlsomt beat-musikernes accept af den og deres missioneren for den. Der kan nævnes i snesevis af eksempler på sange af de ledende og populære beatmusikere, som forherliger det, man oplever, når man tager på trip med LSD, . . . Som enhver ved, lytter vore børn og unge i timevis til beat-musik, og selv om det sikkert er begrænset, hvad de forstår af teksterne, og af livsholdningen i øvrigt, så danner der sig alligevel efterhånden hos nogle det indtryk, at stofbrug er noget eftertragtelsesværdigt eller spændende.“
Popmusikken og hørelsen
● I et nummer af Ugeskrift for Læger advarer læge Flemming Frølund mod popmusikken fordi den er farlig for hørelsen. Han refererer en amerikansk kollegas iagttagelser. Denne læge hentede en aften sin datter fra et popcenter og forfærdedes da han ikke kunne kontakte hende ved talens brug. Han begyndte da at undersøge lydintensiteten i det pågældende lokale. Den var i gennemsnit 107 decibel, nær orkesteret endog 120 decibel, hvilket er en snes decibel mindre end den støj man måler 25-30 meter fra et jetfly. Lydintensitet eller støj på over 80 decibel er skadelig for hørelsen. Da høreskadede unge sikkert ikke vil lytte til deres forældres gode råd, foreslås det i artiklen at man måske kunne få teenagernes top-modeskabere til at kreere nogle virkelig smarte ørebeskyttere, som ungdommen ville betragte som moderigtige ved besøg på diskoteker og tilsvarende støjcentre.
Abes rum-død skaber frygt
● Under denne overskrift oplyser Politiken for 24. oktober 1969: „En abes død har fremkaldt tvivl med hensyn til menneskers muligheder for at overleve langvarigt ophold i vægtløs tilstand, erklærer den videnskabelige chef for den amerikanske rumfartsadministrations biosatellit nr. 3, der medførte aben Bonny. Chefen, dr. W. Ross Adey, oplyste, at astronauter har pådraget sig milde former af den sygdom, som dræbte Bonny, en svinehale-abe af hankøn. Den bragtes tilbage til jorden otte og et halvt døgn efter, at den var sendt op i et planlagt 30 døgns kredsløb om jorden i juli. Dr. Adey opfordrede indtrængende NASA, den amerikanske rumfartsorganisation, til at udsætte planerne om at sende mennesker ud på flere måneders ture i rummet i midten af 70’erne. . . . Bonny, ’hvis helbred var yderst fint’ ved opsendelsen, døde som følge af en række forandringer i sine legemsfunktioner, fremkaldt af langvarig vægtløshed . . . Dette skyldtes ifølge Adey vægtløshedens indvirkning på det indre øre, som kontrollerer balance-evnen. Han mente, at det kan have forårsaget den ’rumsyge’, som gav Rusty Schweickart kvalme på Apollo 9-færden, og den ’maveuro’, som fik Frank Borman til at kaste op to gange på Apollo 8-flyvningen.“
Salt på vejene farligt
● Fra flere sider advares der mod uhæmmet brug af kogsalt på vejene. I denne forbindelse sagde den landskendte vandekspert direktør G. O. Andrup, Odense, sidste vinter at der ikke alene er fare for korrosion af vandledninger og andre ledninger, men at en langt større fare truer vandforsyningen. Saltet trænger ned i jorden og forringer chancerne for at finde ferskvand, som der i forvejen ikke er for meget af. Saltvand er tungere end ferskvand og ligger dybest, og jo mere salt man pøser på, jo mere stiger det saltholdige vand. „Specialisterne på hver sit område præger udviklingen,“ sagde Andrup. „Den ene aner ikke, om de geniale ting, han finder på, kan skade andre. Vi savner et organ, der går på tværs af specialisterne og kan slå alarm, før det bliver for sent.“ — Berlingske Tidende, 13. januar 1969.
Præstemangelen
● Gang på gang hører man at der er stor præstemangel i Danmark, ligesom i andre lande. Hvor slemt er det? Helligaandskirkens Blad oplyser: „Præstemangelen har ført til en uheldig danmarksrekord på Djursland, hvor sognepræst Peter Knudsen, Skørring, indtil videre må betjene ikke mindre end seks kirker!“ — Oktober 1969.
Plastic farligt
● Plastic er praktisk i moderne byggeri, men det kan også være farligt. I de sidste år er man blevet opmærksom på at visse plaststoffer giver betydelig risiko for skader af en ganske særlig art i forbindelse med brand: ved opvarmningen ændres stoffernes sammensætning, og de afgiver luftarter som i forbindelse med vandet fra brandvæsenets slanger danner dampe som kan angribe navnlig metaller og bygningskonstruktioner af beton og murværk.
De plaststoffer som især giver denne risiko er dem der indeholder klor i bunden form. Det almindeligst kendte er PVC. Rent PVC indeholder 56 procent klor, og det betyder at der af ét kilo PVC ved opvarmning og spaltning kan udvikle sig så meget klorbrinte at der kan dannes to kilo stærk saltsyre! Under en brand vil den frigjorte klorbrinte sammen med luftens vanddamp danne en tåge af ganske små dråber saltsyre, som kan komme langt omkring i bygningen og slå sig ned på alle overflader. Disse syredampe er særlig farlige for metaller i finmekaniske apparater og al slags elektronisk udstyr, for eksempel radioer, datamaskiner, kontormaskiner og telefonanlæg.
Hvor ødelæggende plastic kan være under en brand fremgår af følgende: Ved en brand i Tyskland var brandskaden en halv million D-mark, men som følge af at der samtidig brændte blot tredive kilo PVC skete der sekundære skader for 36 millioner D-mark. — Berlingske Aftenavis Weekend, 1.-2. november 1969.
Moderne eller gammeldags børneopdragelse?
● Gennem de sidste femogtyve år har psykologerne antaget at aggression næsten udelukkende er en følge af ønsker som ikke er blevet opfyldt. Derfor har mange forældre fået den opfattelse at de måtte opfylde alle et barns ønsker, uanset hvor urimelige disse ønsker var. Grundlaget for hele dette syn udfordres nu i den nyligt udkomne bog Det aggressive menneske af den engelske psyko-analytiker Anthony Storr. I en anmeldelse af denne bog skriver Niels Blædel i Politiken for 8. november 1969: „Vender vi tilbage til de forældre, der har troet, at gav de deres børn kærlighed nok og frustrerede dem så lidt som muligt, så ville børnene overhovedet ikke vise aggression, så er det jo ofte blevet netop disse forældres bitre oplevelse, at børnene i særlig grad udfolder sig aggressivt. Hvorfor? Jo, siger [Anthony Storr], hvis forældre aldrig hævder deres egen ret som selvstændige individer, men til enhver tid giver efter for barnets ønsker, vil barnet komme til at tro, enten, at det er almægtigt, og at ethvert tilfældigt lune straks skal imødekommes, eller også at enhver selvhævdelse er noget forkert, og at det ikke er berettiget til at søge tilfredsstillelse for sig selv i det hele taget.“
Et moderne paradoks
● Et af de mærkeligste paradokser i vor tid er det forhold at mange unge mennesker som er opdraget i en videnskabens og teknologiens tidsalder, er begyndt at beskæftige sig med astrologi, trolddomskraft, spiritisme og lignende. Boghylder på amerikanske universiteter er fyldt med bøger om trolddom og astrologi. Sagkyndige mener at denne nye interesse skyldes et oprør mod videnskaben, der tydeligt nok ikke kan løse tidens problemer.
’Kaotiske forhold’
● Walter Lippmann, som i mange år har været vor tids mest indflydelsesrige politiske journalist, modtog i oktober sidste år et æresdoktorat i jura på New York University. I et interview i denne anledning sagde han blandt andet: „Det er ikke første gang at menneskenes forhold har været kaotiske og tilsyneladende uregerlige. Men aldrig før, tror jeg, har der stået så meget på spil. . . . Det virkelig presserende for os er den kendsgerning, at antallet af mennesker, der skal ledes, regeres, og som er beskæftiget med udøvelsen af denne ledelse, truer med at overstige menneskets evne, menneskets kapacitet, til at regere. Denne vanvittige forøgelse af menneskehedens skarer, falder sammen med den stadig mere overhængende fare for, at vi, fordi vi er i den grad u-regerede, forurener og ødelægger de omgivelser, som den menneskelige race lever i og skal leve i.“ — Berlingske Aftenavis Weekend, 1.-2. november 1969.
Skaldede „provoer“
● Flere grupper af unge londonere har ladet deres hår klippe helt af, og de kalder sig Londons svar på de langhårede hippier. For at understrege modsætningen ifører de sig ulastelige, mørke habitter og kjoler. Deres optræden er dog ikke ulastelig. Politiet har flere gange måttet gribe ind mod de skaldede, blandt andet under gadeuroligheder, på diskoteker og i forbindelse med fodboldkampe. Balladen opstår som regel fordi de skaldede ikke undlader at gøre opmærksom på deres mening om de langhårede.
Flere stofmisbrugere i fængsel
● På Dansk Fængselsforbunds konference i Middelfart i oktober sidste år oplyste Jørgen Jepsen, der er vicefængselsinspektør i Vestre Fængsel i København, at antallet af stofmisbrugere i danske fængsler er stærkt stigende. Fra januar til april 1969 steg antallet med 35 procent til i alt 279 indsatte.
Et katolsk synspunkt
● Et katolsk familieblad som udkommer i hele Amerika undersøgte i 1969 hvem de afgående elever fra femten katolske colleges i Amerika beundrede mest. De tre første pladser blev besat af amerikanere. Jesus Kristus kom ind som nummer fem. Rangfølgen var: 1) J. F. Kennedy, 2) Robert Kennedy, 3) Martin Luther King, jun., 4) Pave Johannes XXIII, 5) Jesus Kristus.