„Sandheden om Det nye Testamentes skrifter“
UNDER denne overskrift har forfatteren, dr. phil. Sven Stolpe i Kristeligt Dagblads kronik for 6. og 7. december 1969 skrevet:
„Almendannelsen og også skoleundervisningen ligger ofte flere hestelængder efter forskningen. Det, som forskningen for længst har affærdiget og modbevist, lever på en forbløffende træg måde videre i håndbøger, skolebøger og i den såkaldte almindelige opfattelse.
Det er især påfaldende, når det drejer sig om Bibelen og måske ganske specielt om Ny Testamente.
I Sverige i hvert fald er der antagelig et stort flertal af de unge . . . der lever i den forestilling, at Ny Testamentes skrifter er ganske særligt mistænkelige, et sent sammensurium af samvittighedsløse præsters løgne og uden nogen egentlig forbindelse med de faktiske historiske hændelser omkring Jesu optræden.
På den baggrund byder man med glæde velkommen til en lille, lærd, klar og letlæst bog af professor F. F. Bruce i Manchester, der er filolog og ekseget. Bogen er oversat til svensk med titlen ’De nytestamentlige skrifter. Er de pålidelige?’ . . .
Hvordan forholder det sig nu med håndskrifterne til Ny Testamentes bøger? Er de nyere eller ældre af dato? Kan man stole på dem som på andre historiske kildeskrifter?
Lad os først se på nogle af de almindelige litterære oldtidsskrifter og deres tekster. Cæsars bog om ’Gallerkrigen’ foreligger i flere håndskrifter, men kun 9-10 af dem er gode, og det ældste er ca. 9 hundrede år yngre end Cæsar. Alligevel er der ingen, der har talt om, at det skulle være upålideligt. — Lad os derefter se et øjeblik på historikeren Livius! Af hans ’Roms Historie’ findes der 20 håndskrifter af betydning, men der er kun ét af disse (indeholdende bøgerne III-VI), der er så gammelt som det 4. århundrede efter Kristi! Og så er der Tacitus. Af de 14 bøger af hans ’Romerske Historie’ er der kun 41/2 bog, der eksisterer i dag. Af de 16 bøger i hans ’Annaler’ er de 10 helt bevaret, medens vi af de øvrige kun har brudstykker af de 2. Disse værker hviler helt på 2 håndskrifter, det ene fra det 9. og det andet fra det 11. århundrede efter Kristi. — Den græske historieskriver Thukydids ’Historie’ (han levede ca. år 460-400 før Kristi) kender vi fra 8 håndskrifter, hvoraf det ældste stammer fra omkring år 900 efter Kristi! Hvorfor godkendes disse håndskrifter som vigtige kilder af de samme kritikere, der med foragt afviser teksterne til Ny Testamente som absolut upålidelige?
Til Ny Testamente har vi en mængde håndskrifter, i alt ca. 500. De bedste går tilbage til omkring år 350. To af de vigtigste er Codex Vaticanus og Codex Sinaiticus. . . .
Men foruden disse håndskrifter findes der en mængde brudstykker på papyrus med dele af teksterne fra de forskellige nytestamentlige bøger. Disse brudstykker er et par århundreder ældre end de før nævnte håndskrifter. . . .
Som man ser, er situationen en helt anden, end når det drejer sig om de ’sikre’ romerske historiske håndskrifter, som de fleste uden videre godkender som autentiske. Der findes overhovedet ikke noget litterært værk i vor del af verden, der eksisterer nu i så mange, så ægte og så gamle håndskrifter som Ny Testamentes bøger.“