Hvordan man knytter venskaber
HVORFOR SKAL MAN KNYTTE VENSKABER, OG MED HVEM? HVORDAN UNDGÅR MAN FARLIGE VENSKABER?
TRODS de forandringer videnskaben har påført vor tids verden, har folk stadig brug for hinanden. For de fleste mennesker er det ikke nok blot at have bekendte; de har behov for noget mere. De har behov for en ven som de kan betro deres dyrebareste tanker. De har brug for en fortrolig ven som føler et ansvar over for dem, en de kan stole på og som vil komme dem til hjælp, når de behøver det.
Det helt ideelle er at ens følelsesmæssige behov hovedsagelig dækkes inden for en kristen familiekreds. Børn som har hengivne forældre og kærlige søskende har god grund til at være tilfredse. I et sådant miljø med hjertevarme og fællesskab kan et barn vokse op og blive lykkeligt og ligevægtigt, uden altid at skulle gå andre steder hen for at få dækket sit følelsesmæssige behov.
Men selv om det ikke skorter på fællesskab i hjemmet kan børn føle trang til at slutte nye venskaber, og det kan være gavnligt for dem at modtage impulser fra andre børn på deres alderstrin. Mangel på venskab såvel i familien som udenfor bevirker derimod at mange unge bliver ensomme. Dette er et almindeligt problem blandt teenagere.
Forældre som er opmærksomme på dette søger at dække deres børns voksende behov for venskab. Det kan de for eksempel gøre ved at skabe et nærmere og mere tillidsfuldt forhold mellem dem selv og børnene. Teenagere synes især at livet bliver mere værd at leve når deres forældre giver dem lejlighed til at udtrykke deres synspunkter og hjælper dem af med deres tvivl og usikkerhed. Under åbenhjertige samtaler kan børnene blive styrket med opmuntring og gode råd.
Der er også situationer hvor et andet ungt menneskes venskab kan yde den nødvendige opmuntring. En midaldrende mand har om sine yngre dage skrevet: „Som teenager var jeg ofte i dårligt humør, af grunde som jeg ikke længere kan huske. I en særlig slem uge da jeg var helt nede i kælderen og syntes at jeg var grim og utiltalende og altid blev misforstået, ringede telefonen. Det var en skolekammerat. . . . ’Hvad er der galt?’ spurgte han venligt da han hørte min stemme. ’Du lyder som om du ikke havde en eneste ven i hele verden — og jeg er da ikke død endnu!’ En let og elegant bemærkning måske — men selv om det er femogtyve år siden, har jeg ikke glemt hvordan jeg rettede mig op, smilede og igen følte mig i live den aften.“
Hvordan man bliver en ven
Nogle ser ud til at have anlæg for at skaffe sig venner. Andre må lære den kunst at slutte venskaber. Nogle har svært ved at lære det, og de behøver hjælp. Hvis man skal vinde andres venskab må man nære interesse for dem, for deres tanker, deres følelser og deres bekymringer. Man må være oprigtigt interesseret i det de foretager sig. Man må acceptere såvel deres fejl som deres dyder. Man må være villig til at bringe ofre og man må hjælpe dem til at nå deres mål.
Den amerikanske digter og essayist Ralph W. Emerson har engang sagt: „Den eneste måde at få en ven på, er selv at være en.“ Hjælp en eller anden hvis du gerne vil have en ven. Det skulle være let nok, for i dag er der så mange der trænger til hjælp. Tag fat der hvor der er noget at gøre. Arbejde bringer folk sammen.
Inviter andre hjem til et måltid mad eller blot til en hyggelig sludder over en kop te eller kaffe. Sig bare: „Har I lyst til at komme hjem til os lørdag aften?“ Selv om de ikke har mulighed for at komme på dette tidspunkt, så ved de i hvert fald nu at du gerne vil lære dem bedre at kende.
Måske er selve begyndelsen på et venskab villigheden til at sige goddag først. Man må vise at man synes om andre. Hvis du går folk i møde med et smil og en munter hilsen, vil du sikkert selv blive overrasket over den gode reaktion.
Hvordan man bevarer et venskab
Et venskab kan sammenlignes med en plante man dyrker. Den må vandes og passes hvis den skal bære sød og nærende frugt.
Et venskab bevares ikke automatisk. Det kræver planlægning. På sin plan over det der skal gøres i ugens løb, kunne man udmærket indføje noget der virker venskabsbevarende. Man kunne skrive navnene på nogle man gerne vil besøge eller ringe til eller sende et par ord eller en gave. Det er så let at forsømme sine venner, simpelt hen fordi de er venner. Mange som forstår kunsten at slutte og bevare venskaber, planlægger en middag sammen med bestemte venner en gang om ugen eller en gang om måneden.
En hjælp til at bevare venskaber er at foretage sig noget sammen. En har lært sin veninde at lave mad. Derefter berigede køkkenets glæder deres samtaler og deres liv. Andre har opmuntret deres venner til at tage ud sammen med dem så de kunne foretage sig noget i fællesskab, for eksempel gå på museum, spadsere i en park eller tage på skovtur sammen.
Måske har man venner som bor langt væk, så man ikke kan være sammen med dem ret ofte, men et kærligt brev udretter meget. En telefonopringning vil minde vennerne om at man tænker på dem. Måske har man mulighed for at tilbringe en ferie sammen med en gammel ven og derved forny venskabet. Ofte er sådanne „genforeninger“ yderst hjertevarmende.
Problemer løses
Undertiden opstår der skinsyge blandt venner. Nogle vil måske have deres venner helt for sig selv. Men venskab betyder også at man må dele sine venner med andre. Dette kræver ydmyghed. Det kræver at man må betvinge sin misfornøjelse i stedet for at lade den blive siddende og gnave så den forgifter det gode forhold. Gode venner er hverken tyranner eller dørmåtter; de finder en god mellemvej.
Venskab forudsætter også selvdisciplin. Man kunne jo blive „en, der blander sig i anden Mands Sager“, som apostelen Peter siger, og det kan hurtigt ødelægge et venskab. Det er derfor gavnligt at man er opmærksom på hvad man taler om. — 1 Pet. 4:15, oversættelsen af 1907.
Nogle gange kan travlhed gøre sig gældende, og vi kan derfor ikke vente at andre konstant skal kunne besøge os eller underholde os. Det inspirerede ordsprog (25:17) siger: „Sæt sjældent din fod i din næstes hus, at han ej får for meget af dig og ledes.“
Og når man er inviteret ud en aften, gør man klogt i ikke at holde sin vært oppe for længe. Som regel er der meget at gøre efter at gæsterne er gået, og hvis klokken er mange bliver det måske temmelig hårdt for værten. Nogle går så sent at de ikke bliver inviteret så tit som de måske ellers ville være blevet. Og en del mennesker, som ikke kan være sent oppe på grund af alder eller helbred eller fordi de skal tidligt op om morgenen, er ikke så gæstfrie som de gerne ville være, fordi mange gæster ikke kan finde ud af hvornår de skal gå.
Hvilken slags venner man bør søge
Den vigtigste betingelse for et varigt venskab er måske at man vælger sine venner med omhu. Mange gør den fejl at de skaffer sig venner som de kan have nytte af. De vælger deres venner for det de har eller kan give, og ikke virkelig for det de er. Sådanne venskaber trives som regel ikke.
Andre er kun ude efter position og anseelse. Når de søger venner er der som regel et selvisk formål med det. „Man må komme sammen med dem der er noget, for ellers bliver man aldrig noget,“ siger de. Dette er langtfra kristent. (Jak. 2:1) Venskaber som bygger på selviskhed er hule og tomme. — Luk. 14:12-14.
Når man vælger venner må man udvise gudfrygtig skønsomhed. Selv Gud udviser skønsomhed i sit valg af venner. Gud kaldte Abraham sin ven på grund af Abrahams trofasthed. (Jak. 2:23) Og den femtende Salme viser at Gud opstiller høje normer for hvem der ’kan gæste hans telt’ — det er ikke alle og enhver der er velkommen. Jesus Kristus opstillede også normer for dem der ville blive hans venner. Til sine disciple sagde han: „I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg byder jer.“ — Joh. 15:14.
Hvordan med os? Udviser vi skønsomhed når det gælder valget af venner? Har vi en pålidelig rettesnor at gå efter? Da man i nogen grad vil blive påvirket af de venner man har, vil det være godt at udvise skønsomhed.
Vi gør afgjort ikke forkert i at være „kvalitetsbevidste“ og vælge dem som Gud og Kristus kalder venner. Vi kan forvente at de udviser stor kærlighed, langmodighed, venlighed, godhed og selvbeherskelse. (Gal. 5:22, 23) De der ejer disse gode, gudfrygtige egenskaber vil ganske givet være udmærkede venner! Og intet knytter venner nærmere sammen end deres fælles kærlighed til Gud. Som Rut, der er omtalt i Bibelen, sagde til No’omi: „Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud.“ — Rut 1:16, 17.
Når en indviet kristen overvejer dette spørgsmål om venskab, må han have en række beskyttende bibelske principper i tanke. For eksempel er der et princip der siger: „Slet omgang fordærver gode sæder.“ Og et andet lyder: „Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.“ (1 Kor. 15:33; Jak. 4:4) Vi ser således at vort valg af venner ikke alene vil få indflydelse på vore daglige vaner, men at det også vil få direkte indvirkning på vort forhold til Gud.
Med henblik på at bevare sit forhold til Gud er det klogt at man retter sig efter det han har sagt i sit ord — at man skal ’holde sig fra’ samkvem med visse slags mennesker. Hvem? Apostelen Paulus nævner dem der er „pengekære“ — dem hvis tanker altid drejer sig om det materielle. Han opregner også dem der er „ulydige mod forældre“, dem der er „hovmodige“ og „umådeholdne“, og dem der er „lystens venner snarere end Guds venner“. (2 Tim. 3:2-5) Med sådanne mennesker skal man overhovedet ikke knytte noget venskab. Dette bibelske råd kan være en virkelig beskyttelse hvis man følger det.
Eftersom en sand ven har ens fortrolighed, bør man også sikre sig at han eller hun ikke er af den slags der vil sladre om en, og således volde en skade. Herom siger Bibelen: „Den, der dølger en synd, søger venskab, men den, der ripper op i en sag, skiller venner. Ven viser kærlighed når som helst.“ „Med mange fæller kan mand gå til grunde, men ven kan overgå broder i troskab.“ — Ordsp. 17:9, 17; 18:24.
Det er også vigtigt at venner har samme interesser og mål. Hvis man søger venskab med en hvis interesser fører en i en anden retning, kan man forfejle sit mål i livet. Dette gælder især hvis man ønsker at tjene Gud trofast.
Ud fra Guds ord, Bibelen, kan vi altså se hvad sandt venskab er, at det fører til kristen kærlighed, at det fremmer udvekslingen af tanker, at det bringer trøst i vanskelige stunder og giver én lejlighed til at gøre noget for andre. Et venskab gør livet rigere og fylder tilværelsen med større glæde. Søg derfor venskab — vær selv en ven.
[Illustration på side 6]
At invitere andre til et måltid mad er en god måde at knytte venskaber på