Vi betragter verden
En ø for narkomaner
● I 1964 var der 4 stofmisbrugere i københavnske fængsler. I 1969 var der 793. I 1966 brugte 24 procent af de indsatte stofmisbrugere sprøjte, i første kvartal af 1970 var tallet 60 procent. Nogle har foreslået at man isolerede unge stofmisbrugere på en ø i stedet for at sætte dem i fængsel. En sådan ø skulle være „stoffri“; der skulle være mulighed for at tage del i forskellige aktiviteter, nogle hobbyprægede, andre landbrugsprægede, og der skulle lægges megen vægt på undervisning. Mange narkomaner går selv ind for tanken. En af dem siger: „Forældrene vil gå ind for øen. Narkomanerne vil. En narkoman ude i samfundet er ligeglad med, om han dør i morgen. Først når han får noget at beskæftige sig med og at tro på, får han mod på livet igen.“ (Berlingske Tidende, den 12. april 1970) Det er dog et spørgsmål om unge stofmisbrugere får noget „at tro på“ ved at de isoleres på en ø. Mange tidligere narkomaner kan fortælle hvordan de har ændret deres liv ved at følge Bibelens anvisninger.
Alt optaget
● I midten af marts meldte en 18-årig narkoman sig til kriminalpolitiet på Frederiksberg, hvor han var eftersøgt for indbrud hos læger. Han fortalte at han kort tid forinden selv havde henvendt sig på et hospital for at bede om hjælp til at blive afvænnet. Men hospitalet måtte afvise ham på grund af pladsmangel. En overlæge ved den pågældende afdeling sagde senere at man i perioder havde haft en overbelastning på op til 90 procent. Undervisningsministeriets konsulent i narkotikaspørgsmål udtalte i den anledning: „Det er efter min opfattelse en skandale, at noget sådant kan ske. Vi gør i vort oplysningsarbejde alt, hvad vi formår for at motivere folk for behandling, og når det så lykkes, må hospitalerne nægte at hjælpe. . . . Jeg anser det for at være en katastrofal situation, at samfundets holdning ikke er at hjælpe de nødstedte, men at fordømme dem.“ — Politiken, 17. marts 1970.
Situationen omkring stofmisbrug i USA
● I USA florerer heroinmisbruget blandt teenagere som aldrig før, både blandt hvide og sorte, rige og fattige, piger og drenge, og både i „pæne“ kvarterer og i slumkvarterer. I 1960 døde femten teenagere af stofmisbrug i byen New York. I 1969 krævede misbruget 224 ofre blandt teenagere, hvilket er en stigning på cirka 1500 procent! Indtil midten af marts 1970 havde 192 mennesker, deraf 58 teenagere, allerede mistet livet på grund af stofmisbrug. I dag er stofmisbrug den største dødsårsag blandt de 14- til 35-årige. De der dør er ikke alle totalt afhængige af stofferne. Mange af dem er børn der prøver stofferne for første gang. Man har anslået at der i denne sommer vil være 100.000 unge heroinmisbrugere, alene i New York. Man mener at hver misbruger får tre eller fire andre til at følge sig. Kan De se hvad dette kan føre til om et par år? De der elsker deres børn vil oplyse dem om hvad stofmisbrug fører til. Det kan skåne dem for mange sorger — og måske redde barnets liv.
Fri heroin — en dårlig ordning
● I Storbritannien har det i nogen tid været fuldt lovligt at give heroinnarkomaner et vist kvantum heroin, fordi man derved håbede at kunne bringe narkomanien under kontrol. Man er nu gået bort fra denne ordning i sin nuværende form, fordi den simpelt hen ikke har virket efter hensigten. Dr. Peter Chapple, der har narkomani som speciale, har erklæret at det britiske system er „ved at falde fra hinanden“. Det hedder i en rapport at de britiske myndigheder „for ti år siden kun havde kendskab til 94 heroinnarkomaner. Men fra 1960 til 1967 blev antallet af de narkomaner man har kendskab til fordoblet hver sekstende måned.“ I De forenede Stater har man foreslået at benytte det britiske system for at prøve at holde narkomanien under kontrol. De engelske myndigheder kalder imidlertid denne ordning, som faktisk ikke er nogen ordning men kun et udtryk for samfundets og især lægernes reaktion på det stigende stofmisbrug, for en fuldstændig utilstrækkelig, famlende og forvirret ordning.
„Skriften på væggen“
● Den kendte og omstridte forfatter Henry Miller udtalte for nogen tid siden i et interview: „I dag . . . eksploderer alting omkring os. Af og til er det vanskeligt at fatte, hvad der sker omkring os, men jeg tror, jeg gør det — på en slags pseudo-mystisk måde. Jeg studerer ikke politik eller nationaløkonomi, fordi ingen af delene interesserer mig. Men jeg kan tyde skriften på væggen. Vort samfundssystem er ved at revne, bryde sammen, det er udhulet, dødsdømt. En ny tidsalder er på vej. Vi står midt i en revolution. Så meget har jeg forstået.“ — Politiken, 22. februar 1970.
Det er luftforureningens skyld
● Hvor alvorlig er luftforureningen? Den er skyld i over halvdelen af alle de sygdomme folk lider af, mener dr. Joseph McKenna fra York-Finch-hospitalet i Toronto. Dr. McKenna mener også at der er en forbindelse mellem luftforureningen og den kendsgerning at antallet af „stærkt åndedrætsbesværede mennesker“ i Toronto er steget med 700 procent i de sidste 15 år.
Hvad en myg bedst kan lide
● Føler De at myggene har en særlig forkærlighed for at stikke lige netop Dem? En amerikansk insektforsker mener at have fundet forklaringen på at nogle mennesker er mere udsat for at få myggestik end andre. Forklaringen siges at ligge i den mælkesyre mennesker udskiller gennem huden. På tør hud bliver mælkesyren under afgivelse af vand forvandlet til et stof der hedder mælkesyre-anhydrid, og en blanding af syren og dens omdannelsesprodukt gør i ganske særlig grad myg bidelystne. Det er ikke nødvendigvis den der sveder mest, som også bliver bidt værst. Canadiske forskere har endvidere fundet frem til at det er den ringe stigning i luftens koncentration af kultveilte der sætter myggehunnen på sporet når et menneske nærmer sig. — Berlingske Tidende, 17. juli 1969.
Uvidenhed skabte historie
● Tidligere har britiske regeringshemmeligheder været utilgængelige i halvtreds år før de blev offentliggjort. I 1967 bestemte Wilson-regeringen imidlertid at offentliggørelsen der foregår hvert år den 1. januar, nu kan ske efter kun tredive års forløb. I år blev papirerne fra 1939 offentliggjort; de fortæller hvordan det gik til at Storbritannien gik i krig mod Hitler i september 1939. Papirerne blev kommenteret således: „De britiske regeringspapirer fra 1939 fortæller ikke noget nyt om hvad der skete, men de fortæller om den forbløffende uvidenhed og dårlige underretning der lå til grund for den politik datidens statsmænd førte. . . . De oplysninger andre statsmænd handlede efter var sikkert ikke spor mere nøjagtige end de oplysninger britiske statsmænd havde. Og man kan ikke være sikker på at vor tids regeringer er bedre informeret. . . . Det er måske sundt for demokratiet at de britiske regeringshemmeligheder bliver afsløret hvert år. Men det inspirerer ikke borgerne til at gå ind i det nye år med en rørende tro på deres politiske lederes visdom og alvidenhed.“
Dansk velfærd
● Organisationen OECD har offentliggjort en rapport over den økonomiske situation i de enkelte vesteuropæiske lande. Af de 16 lande rapporten beskæftiger sig med har Sverige den højeste skatteprocent, nemlig 48,1. Danmark ligger nogenlunde i midten med 37,0 procent. Skattetrykket synes at have en direkte sammenhæng med velfærdsstatens udbygning, således at skatterne stiger jo mere udbygget velfærdsstaten er. Rapporten fortæller også at alt tyder på at skattetrykket vil vokse i fremtiden. Når man ser på hvad der er tilbage til privatforbrug når skatterne er betalt, ligger Sverige igen i spidsen, men Schweiz og Danmark følger lige efter. Hver enkelt borger i Danmark skulle efter denne opgørelse have 12.000 kroner til rådighed til privat forbrug hvert år. Danmark har også den højeste beskæftigelsesgrad i Vesteuropa. — Berlingske Tidende, 26. marts ’1970.
Ny slags tændstikker
● En dansk koncern har opfundet og fremstillet en tændstik der kan tændes og slukkes flere gange. Den nye tændstik, der er produceret af et plasticlignende materiale, kan måske benyttes helt op til femogtyve gange. Tændingen sker ved strygning — på samme måde som en almindelig tændstik. Prismæssigt skulle den kemiske tændstik være i stand til at konkurrere med almindelige tændstikker. — Politiken, 25. marts 1970.
Messen er dårligt besøgt
● Ærkebiskop John F. Whealon fra Hartford i USA har anmodet om at få foretaget en undersøgelse for at få klarlagt hvor mange der tager del i messen om søndagen. En optælling som forskellige lægmænd foretog i oktober sidste år, viste at 48 procent af katolikkerne i området overværede søndagsmessen, og deraf tog kun 35 procent del i nadveren. Man mener at der bor 819.000 katolikker i dette stift. I oktober 1969 overværedes søndagsmessen af gennemsnitlig 395.102.
Bibelen og sprogene
● Nu kan 97 procent af jordens befolkning få Bibelen på tryk på deres eget sprog. Bibelen, eller mindst én af dens bøger, er blevet oversat til 1413 sprog. Hele Bibelen er blevet udgivet på 244 sprog og De kristne græske Skrifter (Det nye Testamente) på 324 sprog.
Følgerne af forbudet mod fødselskontrol
● Hvilken virkning har den encyklika med forbud mod svangerskabsforebyggende midler som paven udsendte i 1968, haft på katolske kvinder? Sociologer der er tilknyttet det amerikanske bureau for befolkningsforskning mener at rundskrivelsen ikke har haft nogen som helst virkning. I en undersøgelse indrømmede 64 procent af de adspurgte katolske hustruer at de havde benyttet de forebyggende midler som kirken har forbudt.